Virksomheden Anhydro A/S fra Søborg fik akut brug for en kvik laborant til udvikling, tests samt viden indenfor specialanalyser. LabVikar sendte en kandidat dagen efter, der dog skulle vise sig at være en fejlmatch – men efter lidt startvanskeligheder endte det op med at LabVikar fik matchet stillingen hos Anhydro A/S så optimalt til ugen efter, at virksomheden ret hurtigt besluttede sig for at fastansætte den sidste udsendte vikar: - Jeg var super ked af at LabVikar havde fået sendt en forkert / fejlmatchet vikar af sted. Men fordelen ved at bruge os til vikarassistance er jo netop at man kan ringe efter en ny hvis man ikke er tilfreds. Dette gælder såvel for kunden som for den udsendte vikar. Vi havde flere bud på banen – men Anhydro A/S valgte hurtigt en kandidat der tidligere havde lavet præcist det samme arbejde for en anden virksomhed, til trods for at hun først kunne møde ind mandagen efter, fortæller Rikke Merton. Det viste sig at Anhydro A/S havde truffet et rigtig godt valg i at vente på den perfekte kandidat – og der gik da heller ikke mange uger før end de var blevet så glade for deres nye medarbejder at de efterfølgende tilbød hende fastansættelse.

LabVikar419 Suzanne Hansen er en rigtig herlig kvinde - frisk i replikken, ikke sart, god humor og klar på nye tiltag. Og hun var helt klart straks indstillet på udfordringen med at løfte opgaven for LabVikar - selvom hun i forvejen havde en hel del jern i ilden, der lige skulle afvikles og planlægges først. Ugen efter mødte hun som aftalt op hos Anhydro A/S, hvor hun startede med at sikre sig at de havde en god kaffe- og kantineordning: - Det er typisk mig at komme med sådan en indledende replik, klukker Suzanne Hansen og tilføjer: - Jeg var rigtig glad for, og tryg ved, det arbejde der lå til mig hos Anhydro A/S. Dels kendte jeg til procedurerne fra en lignende stilling andetsteds, og dels følte jeg mig ganske enkelt bare velkommen hos Anhydro fra første færd. Da de begyndte at tale om at skulle have fastansat en ny laborant, krydsede jeg alt hvad der kunne krydses og håbede bare på at det blev mig. Og det blev det, smiler Suzanne glad og understreger at hun stortrives i den pulveriserende atmosfære som hersker hos Anhydro A/S.

Ole Thorkildsen, som er Test Center Manager hos Anhydro A/S, er meget tilfreds med det endelige resultat: - Da vi satte os i forbindelse med LabVikar kendte vi hverken til deres metoder, procedurer, priser eller noget som helst. Men man må nok sige at vi er blevet godt tilfredse. Ikke nok med en god og hurtig service – men vi fik også lov til at overtage den udsendte vikar til fastansættelse uden nogen sure miner efter blot ganske få uger, siger Ole Thorkildsen og fortsætter: - Hvad jeg så ikke vidste, var at Rikke Merton fra LabVikar var ude i en helt ny situation da hun sendte Suzanne Hansen ud til os. De to havde nemlig aldrig nået at mødes face-to-face hvad ellers er normal procedure hos LabVikar. Så al bedømmelse var foretaget udfra CV, telefonsamtaler, indhentning af papirer og referencer samt en god portion mavefornemmelse. Men set i bakspejlet har det jo så også været nok i dette tilfælde. Vi er ihvertfald blevet meget glade for Suzanne Hansens indsats hér hos Anhydro A/S, og vil helt sikkert ikke holde os tilbage fra at kontakte LabVikar en anden gang igen!