Køn:

Kvinde

Født:         

1974

Uddannelse (år):

Laborant / Bioanalytiker (1993-1998 i Polen)

Bopæl:        

Ringe

Kørekort:    

Ja

Interesser:

Musik, gode bøger og kreativitet

Nationalitet:

Polsk

Opholdstilladelse:

Ja

Kan starte nyt job:        

Straks

                                  

LabVikar 1049 arbejder i øjeblikket for ISS - og arbejder periodevis for LabVikar ApS som hhv. Projektansat Bioanalytiker og i Lægepraksis. Hun er en uhyre smuk og sympatisk kvinde der taler godt engelsk og er fortrolig med det danske sprog. Hun har en dansk kæreste, er velintegreret og er meget, meget interesseret i at arbejde. Naturligvis helst arbejde inden for sit eget fag. Men stort set alt har interesse.

 

LabVikar 1049 er uddannet Laborant i Polen med speciale i Blodtypeserologi og Transfusions Immunologi. Hun har arbejdet som Laborant på både offentligt hospital og på privathospital med allround Bioanalytiker-arbejde. Lige fra blodprøvetagning (også på børn) til analyser på laboratorieudstyr. Af apparater hun har særlig erfaring med kan bl.a. nævnes Cobas, Vidas og Kone Pro fra BioMerieux, Sysmex.

 

LabVikar 1049 har også arbejdet for et Sundhedscenter med patientdokumentation via computerstyrede systemer. Og hun har studeret Computer Science, hvilket gør at hun er mere end almindelig bruger og behersker de fleste gængse operativsystemer. Hun er et varmt menneske, der kommunikerer godt med mennesker på alle planer. Og vi kender hende som en stabil og pligtopfyldende medarbejder.

 

Da LabVikar 1049 kom til Danmark i 2007, blev hun straks beskæftiget indenfor gartnerisektoren, i hvilken hun har arbejdet indtil hun fik fast job ved ISS og vikariater som Bioanalytiker. Hun beskriver sig selv som opfindsom og ressourcefuld, kreativ og ærlig samt med en god humor. Hendes arbejdsvilje underbygges af de ting hun har været beskæftiget med siden hun kom hér til landet. Hun VIL bare fremad.

 

Her hos LabVikar ApS ligger vi naturligvis inde med alle LabVikar 1049’s uddannelsespapirer, opholdstilladelse, straffeattest etc. Og vi synes virkeligt at I skulle tage en snak med denne kandidat, da hun udviser en ihærdighed og vilje vi sjældent har set magen til. Med hendes indsats og arbejdsvilje vil man virkeligt få en medarbejder der er parat til at yde sit bedste – og lidt til.

 

LabVikar 1049 har taget Veneblodprøvekursus på Odense Universitetshospital i september 2010 – og fik straks efter et Bioanalytiker-vikariat på et Universitet der laver Sundhedsundersøgelser på børn. Hér varetog vores kandidat blodprøvetagning med sommerfugl på skolebørn i gruppen 2. til 6. klassetrin ude omkring på forskellige skoler. Og hun elsker det.

 

Senest har LabVikar 1049 arbejdet i en fynsk Lægepraksis som Bioanalytiker i en 2-mandslægepraksis i 3 måneder i 2011, hvor hun blev beskrevet som venlig, fagligt dygtig, flittig, hurtigtopfattende og omhyggelig (se evt. lægehusets udtalelse på www.labvikar.dk under den 8., juni 2011). Hun tog i øvrigt selv initiativ til telefonbetjening og arbejde i receptionen, selvom hendes primære arbejde var blodprøvetagning, EKG, urinundersøgelser o. lign.   

 

Mød hende - hun er virkeligt en kvinde med drive og gå-på-mod.