Køn:

Kvinde

Født:        

1961

Uddannelse (år):

Tandtekniker (1985) m/autorisation (2008)

Bopæl:      

Tyskland

Kørekort:  

Ja

Interesser:

Ridning

Nationalitet:

Tysk

Kan starte nyt job:     

Straks, efter aftale (er pt. i vikariat på Fyn)

 

LabVikar 199 er en aldeles sød, behagelig og præsentabel kvinde, som har arbejdet indenfor faget i over 20 år. Hun har prøvet alt indenfor tandtekniker branchen og har arbejdet hos såvel tandlæger, dentallaboratorier (selvstændige og tilknyttede) samt specialtandlæger i ortodonti. Hun er glad for den direkte kontakt med patienten, da hun derved bedre kan tilpasse sit arbejde til kundens behov (valg af farver, udformning...). LabVikar 199 kunne godt tænke sig en arbejdsplads, hvor der er plads til at smile og god humor. 

LabVikar 199 kvalifikationer bl.a.:

Fremstilling af aftryk og støbning

Pudsning i keramik og plast

Fremstilling og reparation af enhver form for proteser i plast

Fremstilling af total protese oppe og nede med balanceret artikulation.

Fremstilling af kroner og broer og deres reparation

Fremstilling af flerleddede broer med delingsskinne 

Kombineret arbejde bestående at et grundstillads i guld eller andre metaller og en aftagelig del.

Fremstilling af kæbeortopædiske apparaturer/redskaber, dvs. bideskinner såvel som

apparater/redskaber til tandreguleringen.

Tandregulering ifølge speciallæge i ortodonti.

Hendes teoretiske viden indeholder derudover teorien om driftsøkonomi (her har LabVikar 199 taget en ekstra uddannelse til Betriebswirtin des Handwerks mhp. f.eks. personalehåndtering), og hun har ligeledes kompetence til at kunne undervise i tandteknikeruddannelsen i Tyskland.

Referencen fortæller at LabVikar 199 er en suveræn god medarbejder, som han ville give et rent 13-tal. Hun er god til at arbejde selvstændig og til at tage ansvar for sine arbejdsopgaver. Hendes faglighed er absolut i orden, og hun er aldrig usikker eller tilbageholdende, men kaster sig ud i alle de nye opgaver som hun bliver præsenteret for. LabVikar 199 har været meget vellidt blandt sine kollegaer, og hun er utrolig mødestabil. En person som virkelig går op i sit arbejde.  

LabVikar 199 er fleksibel med hensyn til transport og arbejdstider, selvom hun bor i Tyskland. Hun er åben for forskellige muligheder, også med hensyn til en fuldtidsstilling. I det tilfælde ville hun evt. leje et værelse, hvis det f.eks. var muligt at hun kunne arbejde 2 uger og have 1 uges fri. De nærmere omstændigheder kan vi dog tale om, hvis denne kandidat har din interesse.

Ved den personlige samtale her hos LabVikar fik vi et gennemgående positivt indtryk. LabVikar 199 er en omstillingsparat person, der er interesseret i at holde sig ajour med udviklingen indenfor faget og med viljen og ønsket om at udvikle sig tilpassende.