|
Køn: |
Kvinde |
|
Født: |
1972 |
|
Uddannelse (år): |
Laborant (2001) |
|
Bopæl: |
Vejen |
|
Kørekort: |
Ja |
|
Interesser: |
Zumbamarathon, Afropowerdance etc. |
|
Nationalitet: |
Dansk |
|
Kan starte nyt job: |
Efter aftale, er i fast job |
|
LabVikar 26 har senest arbejdet hos en virksomhed der udfører kemiske, mikrobiologiske og sensoriske laboratorieanalyser samt prøvetagning og rådgivning. Hér var hun særligt beskæftiget med neddeling af prøver, analyser af tørstof og glødetab, pH, nitrogen i slam, TC/TOC på Variomax, analyser ved Kjeldahl-N metode samt NH4-N og NO2-NO3-N efter DS.
Før denne stilling var hun ansat i 5 år på et Laboratorium for jordbrug, hvor hun havde arbejdsopgaver i form af jordanalyser m. AAS Spektrofotometer, ICP, gødningsanalyser m. Autoanalyser, såsædsanalyser, fremstilling af medier/agar, prøvemodtagelse, registrering af kunder, daglig vedligeholdelse af udstyr, telefonbetjening og salg etc.
Hun har også været Laborant på en dansk fjerkrævirksomhed (kyllingeslagteri), hvor hun bl.a. lavede salmonellaanalyser med Eiafoss, udtagning af kød- og rengøringsprøver, mediefremstilling samt daglig vedligeholdelse af udstyr. Her var hun ansat i 1999 samt igen fra 2002 til 2003 på vikarbasis i dag-, nat- og weekendvagter.
Den mundtlige reference, der er fra LabVikar 26s tid som Laborant indenfor jordbrug, fortæller at kandidaten er en sød og rar pige der er nem at have med at gøre. Hun er fagligt god og hurtig til at lære nyt samt fungerer fint sammen med kollegaer. Referencen vurderer at kandidaten vil være perfekt i en stilling med salg og kundepleje, som hun har enormt flair for.
LabVikar 26 beskrives af sine tidligere arbejdsgivere generelt som en glad og munter pige med masser af gå-på-mod. En kandidat der ikke er bange for at tage nye opgaver, og som har et ekstraordinært godt kundetække. Hun er hurtig til at sætte sig ind i nye opgaver, har et godt overblik og har stor forståelse for rytmen i laboratoriemiljø. En sikker og effektiv arbejdskraft.
Ved den personlige samtale lærte vi LabVikar 26 at kende som en smilende og positiv pige med et godt humør. Hun er en rigtigt sød og udadvendt pige, som jordnært og ærligt fortæller om sig selv, sin arbejdssituation og sine familieforhold. Hun er nem at snakke med og er god til at formulere sig klart og tydeligt.
LabVikar 26 har orden i sine ting, hendes baggrund er på plads og hun har en god base derhjemme. Familien er flyttet fra et nedlagt landbrug i det centrale Midtjylland til en lejlighed i Sydjylland i forbindelse med mandens arbejde, hvorfor kandidaten nu søger efter et job i denne del af landet. Gerne en stilling på 30 timer om ugen, hvis det kunne blive aktuelt. |
|