Født:         

1974

Uddannelse (år):

Procesteknolog (2006) – og er også Datamatiker

Bopæl:        

Rødovre

Kørekort:    

Ja, og egen bil.

Interesser:

Musik, spiller guitar, computer/internet, sport/motion, venner og socialt samvær.

Nationalitet:

Dansk

Køn:

Mand

Kan starte nyt job:        

April 2010.

                                  

LabVikar 281 er en af vores utroligt ihærdige kandidater – og han har op til flere gange været ude og arbejde for LabVikar ApS. Således er han netop blevet færdig med et barselsvikariat.

 

LabVikar 281 har ikke udpræget tung joberfaring med akkrediteret kalibreringsarbejde, men fik på sin Procesteknologuddannelse godt styr på det.  I løbet af uddannelsen fik han via en eksamensopgave en dybdegående faglig indsigt i måleteknik, bl.a. at bruge statistik til vurdering af måleudstyrs måleusikkerhed og nøjagtighed. Og han har kendskab til elektriske måleinstrumenter, både til temperatur, flow og tryk. Han har bl.a. haft arbejde som Maskin- og Procesoperatør hvor han var ansat i deres målelaboratorie til bl.a. at kvalitetsteste optiske lysleder-chips, og der var det også hans ansvar at kalibrere det optiske måleudstyr til det. 

 

LabVikar 281 har, overfor LabVikar ApS, vist at han kan planlægge eget arbejde, at han er omhyggelig, selvstændig, engageret og vedholdende i forhold til at løse opgaver. Uanset opgavernes art. Således har han arbejdet med manuelle arbejdsopgaver bl.a. håndtering af kemikalier, kvalitetskontrol og analyseopgaver for en dansk clean-tech virksomhed. Og i det nuværende vikariat arbejder han med forskellige kemiske analyser af olieprøver på automatisk laboratorieudstyr. Prøveudtagning, autotitrering (TAN-TBN), flammepunkt, viskositet, FTIR mv. for en af Danmarks største benzinkæder.

 

Udover de meget positive tilbagemeldinger kunderne giver os på denne kandidat, har vi naturligvis indhentet mundtlig reference fra tidligere arbejdsgivere, der siger at han er super dygtig og meget engageret i sit arbejde og går til opgaverne med ildhu. Han er meget mødestabil og altid villig til at give en ekstra hånd. Han er lidt speciel, men er vellidt af kollegaerne. Vores eget indtryk af ham er at han til at begynde med godt kan virke lidt usikker, men at det hurtigt går over. Han er en meget sød og rolig ung mand, behagelig og naturlig, også med humoristisk sans. En rigtig pligtopfyldende stabil gut.

 

Siden LabVikar 281 blev færdig med uddannelsen til Procesteknolog i 2006 har han været vikar hos forskellige virksomheder. Arbejdet har – udover vikariaterne igennem LabVikar ApS -  været indenfor produktion og pakning, bl.a. af medicoudstyr. Så har han også, som nævnte ovenfor, været ansat som Proces- og maskinoperatør i et målelaboratorie. Og han har arbejdet som Maskinoperatør indenfor produktion af hospitalselektroder på en fuldautomatisk maskine med opgaver som maskinbetjening samt overvågning og kvalitetskontrol af produktion. Så der kan vist ikke herske nogen tvivl om at denne unge mand er omstillingsparat og fleksibel.

 

Ellers er der bare tilbage at fortælle at LabVikar 281 har teknisk flair og gerne vil lære nyt. Han er videbegærlig og nysgerrig, og har sans for detaljerne. Han er analytisk, ved at han kan gennemskue et tekniske problem og på en systematisk måde at skabe et overblik i kompleksitet. Han er struktureret og kan planlægge eget arbejde og prioritere opgaver. Han er opfindsom og iderig, og kan bidrage med forslag til løsning af problemer. Han arbejder omhyggeligt og tålmodigt med en opgave, og sætter en ære i at levere et produkt af god kvalitet og til tiden. Han har desuden meget samarbejdsvillig og er venlig og imødekommende både overfor kunder og kollegaer. Og så er han mødestabil og fleksibel.

 

Kunne I tænke jer at møde ham og danne jer jeres eget indtryk?