Køn:

Kvinde

Født:        

1961

Uddannelse (år):

HH og kontoruddannelse (1985)

Bopæl:      

Odense

Kørekort:  

Ja

Interesser:

Kosmetik, hudpleje og familien

Nationalitet:

Dansk

Kan starte nyt job:     

Efter aftale, med kort varsel

 

LabVikar288 er 48 år, gift og har tre børn i alderen 11, 18 og 20 år. Hun er en imødekommende og præsentabel person, der har let ved at skaffe nye kontakter. En energisk igangsætter, der er god til at holde mange bolde i luften – samtidig med at hun bevarer sin positive tankegang og det sociale aspekt som ligger til hendes natur.

LabVikar288 er et udpræget ordensmenneske, der ynder at yde en god service – og hun er fleksibel såvel arbejdsmæssigt som privat. LabVikar288 har igennem årene bl.a. arbejdet som Salgsassistent indenfor vaskerimaskiner (ordrebehandling, tilbudsgivning, telefonpasning og messedeltagelse), Salgskonsulent indenfor linnedservice (opsøgende salg til såvel små som store industrivirksomheder), Kontorleder (personaleledelse og administration, kontakt til bank, advokat, revisor m.m., kontakt til udenlandske agenter, leverandører, speditører etc., telefonsalg og messedeltagelse) og har haft eget agenturfirma i starten af 1990’erne.

I midten af 1990’erne blev LabVikar288 uddannet Kosmetolog og fik efterfølgende job som Salgskonsulent indenfor hårplejeprodukter med opsøgende salg til frisører Jylland/Fyn samt messedeltagelse. Sidenhen blev hun Freelance sælger af kosmetikprodukter. I de senere år har LabVikar288 arbejdet som Direktionssekretær – bl.a. for en virksomhed i Chicago og senest i en biotekvirksomhed på Fyn (styring og koordinering af mødekalendere, opfølgning af igangværende aktiviteter, korrespondance på engelsk, konference/kursus booking, daglig bogføring, ansvarlig for udarbejdelse af brochurer og meget mere).

LabVikar288 taler og skriver flydende engelsk, forstår tysk og skandinaviske sprog samt er en erfaren bruger af Microsoft Office Software. 

Vi, ved LabVikar ApS, kender denne kandidat som en yderst behagelig personlighed, der kan kommunikere med folk på alle niveauer. Oprindeligt har hun været en af vores kunder, og har rekrutteret personale via os til den biotekvirksomhed som hun arbejder for i dag. Men da denne virksomhed lukker om ganske få måneder, optræder hun nu som kandidat i vores database – og hendes helt store ønske til os er at vi vil sparke døren ind for hende til en verden som sælger indenfor den kosmetiske industri. Vi betragter hende som et af vores guldkorn, idet Produktspecialister er en af de personalegrupper som vi har stor efterspørgsel på. Og hun har super gode udtalelser fra hendes tidligere arbejdspladser.