LabVikar 3 er en af de kandidater der har floreret længst i LabVikars database – og hun har stort set været beskæftiget uafbrudt siden hun tilmeldte sig i 2006.
LabVikar 3 har efter sin uddannelse taget nogle kurser indenfor bl.a. GMP, analytisk HPLC (et såkaldt Peptid-kursus inkl. præparativ HPLC og ionbytning) samt Statistik i det kemiske laboratorium.
LabVikar 3 har Laboranterfaring fra fiskeindustrien, en dansk virksomhed der fremstiller insulin, et direktorat som er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, en biofarmaceutisk peptidorganisation, en producent af hudplejeserier baseret på en naturlig olie - samt på et Sygehusapotek. Så hendes erfaringsflade må siges at være temmelig bred.
LabVikar 3 har bl.a. beskæftiget sig med:
· Syntese af peptider. Kobling af aminosyrer til resinbundet peptid. · Inproces kontrol. Bl.a. substitutionsgradsbestemmelse og fraspaltningsforsøg. · Waters Millenium-32 analytisk HPLC · Peptidoprensning og opkoncentrering ved præparativ LC kromatografi. · Diverse enhedsoperationer som ultrafiltrering, nutchfiltrering, · Inddampning på rotavapor og frysetørring. · Ernæringskemiske analyser på foder- og gødningsstoffer · Titremetriske og gravimetriske analyse metoder. · Vand, fedt og proteinbestemmelse. Bl.a. Kjelldahl metoden og Soxlet metoden. · Receptudvikling og produktion af hudplejeprodukter inkl. kvalitetskontrol · Blandearbejde på apotek under GMP inkl. pakning
LabVikar 3’s største ønske er at få en Laborantstilling på nedsat tid, gerne med en ugentlig fridag – og helt ned til 20 timer om ugen har interesse. Hun går ikke af vejen for rutineprægede opgaver, og er interesseret i ansættelse hos såvel det offentlige som hos det private. Analysearbejde og administrative opgaver er i højsædet hos denne kandidat
LabVikar 3 er ikke vanvittigt udadvendt, men hun utroligt behagelig at være sammen med. Lidt genert til at starte med, men det går hurtigt over – og når man lærer hende at kende er hun en uhyre sympatisk pige med masser af humor. Hun er pligtopfyldende til fingerspidserne og har styr på sine ting. Og så besidder hun fleksibilitet på et højt plan med sit fuldførte engagement, den faglige interesse - og lysten til at løse opgaver til UG med sløjfe og alting.
LabVikar 3’s referencer fortæller at hun er en morsom pige at være i selskab med, og at der ikke er en finger at sætte på hendes faglige kvalifikationer. Hun er en ”lun” pige at færdes sammen med, selvom hun er langt mere fagligt end socialt orienteret. Mødestabil, en god kollega og genneført stabil arbejdskraft er nogle af de ord der sættes på denne kandidat.
Dertil kan vi hér fra LabVikar ApS supplere denne reference med udsagn fra dem som vores kandidat har været hos igennem LabVikar ApS. De fortæller ligeledes at LabVikar 3 er en pligtopfyldende pige med styr på sine ting. En god kollega der kommunikerer godt med folk på alle planer. En loyal kollega, der sætter pris på ærlighed og retfærdighed - samt har særdeles høj arbejdsmoral. Alt i alt en kandidat vi mener er et personligt møde værd, idet hun vil være en ”gevinst” for enhver arbejdsgiver.
|