|
Køn: |
Kvinde |
|
Født: |
1955 |
|
Uddannelse (år): |
Laborant/Laboratorietekniker (1994/1998) |
|
Bopæl: |
Korsør |
|
Kørekort: |
Nej |
|
Interesser: |
Litteratur, friluftsliv og blomsterbinding |
|
Nationalitet: |
Iransk |
|
Kan starte nyt job: |
Straks |
| LabVikar 521 har en solid uddannelse som hhv. Laborant og Laboratorietekniker i Danmark og har suppleret disse uddannelser med en række faglige kurser gennem årene. Hun har gennem 20 år været beskæftiget henholdsvis som Laborant i Iran (på hospital) og som Laboratorietekniker i Danmark - bl.a. på et medicinsk institut, et Fødevarelaboratorium og i et Biovidenskabeligt fakultet. Kandidatens erfaring ligger hovedsageligt indenfor forskningsarbejde med immunologi og bioteknologi samt flow cytometri. Hun har en bred viden og erfaring med cellearbejde samt arbejde med cellulære assays, dyrkning af lymfocytter, kloning af T-celle lymfocytter, generelt arbejde i cellekloningslaboratorium, udvikling af proliferations assay til undersøgelse af specifik T-celle proliferations, hvilket kræver stor rutine i sterilarbejde samt analyser til flowcytometri immunfarvning af celler med direkte farvning, karakterisering af celle populationer (overfladereceptorer), fordeling af leukocytter hos inficerede celler og raske celler, påvisning af intra-cellulære bakterier/virus, aktivering af celler (produktion af cytokiner), celle funktion (proliferations, fagocytose, apoptose). Måling af CBC både med fuldblod og oprensede celler samt en række projekter, hvor cellearbejde og genteknologi indgår (bl.a. antistof screening af et Leishmania cDNA bibliotek). LabVikar 521 har i sit seneste job beskæftiget sig med opgaver omhandlende undersøgelser af befrugtningsevne inkluderende mikroskopi – spermie morfologi, frysning af sædceller, nucleocounter, flow cytometri og analyser af sædceller, bakteriologiske undersøgelser, rendyrkning og opformering af bakterier, oprensning af DNA samt histologisk undersøgelse. Hun opfatter sig selv som omhyggelig og ansvarsbevidst overfor sit arbejde, går velforberedt til projekterne og er et vedholdende og ambitiøst menneske. Hun formår at vække tillid og har respekt for andre. Hun udtrykker, at hun er positiv, udadvendt og imødekommende, og at hun er fleksibel og tilegner sig ny viden hurtigt.
Den mundtlige reference udtaler til LabVikar ApS at denne kandidat har udført et fint stykke arbejde. Hun er en erfaren Laborant, som er meget omhyggelig. Hun følger foruddefinerede protokoller (procedurer) og har det godt med dette. Hun har været med i etablering af metoder og i indkøringsforsøg (i samarbejde med kollegaer) samt har herefter udført rutineprocedurer. Hun er ifølge referencen bedst til faste procedurer fremfor opstillinger, hvor det ikke på forhånd er veldefineret, hvad man skal. Kandidatens omhyggelighed er som udgangspunkt iorden - men kan indimellem resultere i en knap så hurtig fremdrift. LabVikar 521 og referencen har indbyrdes haft et godt samarbejde og kandidaten har været til stor hjælp. Hun er en relativt lærenem person der trives bedst med struktur - i en rolle, hvor opgaverne er veldefinerede og procedurerne kendte. Kandidaten har optrådt ansvarsfuldt og har fungeret fint (været vellidt, social og integreret). Hun har slutteligt efterladt et indtryk af en ganske god faglighed - inklusive hendes sproglige/kommunikative færdigheder. LabVikar ApS har talt med endnu en reference, som karakteriserede LabVikar 521 som et meget behageligt menneske, tjenstvillig, omgængelig og venlig. Men idet han kun i en meget kort periode var foresat for kandidaten havde han ikke haft mulighed for at bedømme kandidatens faglige formåen samt evner til samarbejde og resultater. Vores egen oplevelse i forbindelse med den personlige samtale med LabVikar 521 er at hun er en meget sympatisk kandidat med positivitet, interesse og gå-på mod. Hun udstråler en høj grad af formåen til at være blandt andre mennesker, og vi vurderer derfor, at hun vil kunne fungere godt arbejdsmæssigt mange år endnu. Idet hun har erhvervet et blodprøvekursus i 2008 og med udgangspunkt i hendes udadvendthed samt menneskelige egenskaber i det hele taget, sammenlagt med hendes interesse for at arbejde på et hospital eller i en lægepraksis, vurderer vi, at det sagtens kunne være en relevant mulighed for hende. Hun vil dog fortsat også meget gerne arbejde med immunologi og cellebiologi samt flowcytometri og bioteknologi. |
|