Køn:

Kvinde

Født:      

1985

Uddannelse (år):

Laborant (2010) MED blødprøvekursus

Bopæl:    

Aarup

Kørekort: 

Ja

Interesser:

At løbe ture, gå med sin hund og læse bøger

Nationalitet:

Dansk

Kan starte nyt job:  

Efter aftale


LabVikar 522 er helt frisk-uddannet med et karaktergennemsnit på 9 fra den teoretiske del af uddannelsen. Den praktiske del af uddannelsen blev gennemført som praktikant og trainee ved en private label producent indenfor udvikling af parfumerivarer samt kosmetik. Som elev fik LabVikar 522 bl.a. erfaring med procedureudvikling samt optimering, varemodtagelse og registrering, indkøb inkl. bestilling af komponenter til produktionen, kalibrering, journalføring af produktionsprøver samt opstilling og blanding af recepter.

Hun var en vellidt medarbejder blandt kollegaer og kunder og hendes respekt for sine omgivelser er et stærkt kort for hende. Hun besidder væsentlige kompetencer indenfor kvalitet, service og arbejdsomhed – og hendes reference udtalte: Hun er meget genert, hvorfor hun godt kan virke lidt reserveret. Men det er hun altså bestemt ikke. Hun er en stille og rolig, omhyggelig og velovervejet pige. Mødestabil, skarp til sit arbejde, meget villig til at være behjælpelig og har ikke noget imod standardprocedurer.  

Referencen tilbød endda at I selv kan ringe til ham, hvis I ønsker yderligere uddybning – idet han er så begejstret for denne kandidat. Han har kun godt at sige om hende, og vil gøre hvad der står i hans magt for at hjælpe hende videre frem. Den eneste grund til at hun ikke er blevet fastansat på sin ”gamle” elevplads er den generelle økonomiske krise - og skulle den ændre sig, vil hun være den første de kontakter.

Før Laborantuddannelsen læse LabVikar 522 Biokemi og Molekylærbiologi ved Syddansk Universitet, hvilket dog forekom hende en kende for teoretisk i forhold til at hun selv gerne vil have ”fingrene i arbejdet”. Af IT-relaterede kompetencer kan det nævnes at hun er superbruger af Officepakken og i laboratoriet har stor erfaring med brugen af Excel. Ved samtalen hos LabVikar ApS mødte vi en sød og lidt tilbageholdende pige der ikke har så meget apparaterfaring fra praktikken indenfor kosmetikudvikling, men til gengæld har haft laboratoriearbejde under sit afbrudte studie på universitetet. Hun virker bestemt som en rar pige med ben i næsen.

Slutteligt skal vi  jo ikke glemme at nævne, at LabVikar 522 selvstændigt har valgt at gennemgå et Blodprøvekursus med efterfølgende kursusbevis, for at opkvalificere sig selv til stillinger hun end ikke ville komme i nærheden af uden - men der er absolut fremdrift i denne unge kvinde.... Døm selv ved at indkalde hende til en samtale!