|
Køn: |
Mand |
|
Født: |
1972 |
|
Uddannelse (år): |
Laborant (1990) og Laboratorietekniker (2000) |
|
Bopæl: |
Bor pt. i Nordtyskland pga. job |
|
Kørekort: |
Nej |
|
Interesser: |
Volleyball, cafébesøg, museumsbesøg og byliv generelt |
|
Nationalitet: |
Dansk |
|
Kan starte nyt job: |
Har 1 måneds opsigelse i sit nuværende job |
| LabVikar 562 tog - i forlængelse af sin Laborantuddannelse - et højskoleophold af 1 års varighed, fordi man dengang ikke kunne få en praktikplads før end man var 18 år – og han var kun 17 på det tidspunkt, hvor han blev færdig med uddannelsens teoretiske del. Derpå blev kandidaten elev hos Miljø- og levnedsmiddelkontrollen, hvor han beskæftigede sig med mikrobiologi, fødevareanalyser, vandanalyser, kemiske og fysiske analyser og AAS mv. Han havde i 1993 et ansættelsesforhold indenfor kvalitetskontrol på en motorfabrik - og valgte derpå i perioden 1994 til 1999 at tage en orlovsperiode på grund af sygdom i nærmeste familie. I de efterfølgende 4 år arbejdede kandidaten i et QC-laboratorium hos det danske nationale sundhedsvæsens centrale laboratorium med GC, vand analyser, TOC, Råvare analyser, Emballage kontrol, HPLC, HP-SEC, Ph.Eur., USP, SAP, Prøveudtagning etc.
Fra 2004-2008 arbejdede LabVikar 562 i et Serologisk Driftcenter, hvor han var beskæftiget med bl.a. LIMS, mikrobiologi, ELISA og ELISA robotter, mikroskopi (fluorescerende samt mørkefelt), titrering, blod, fæces samt urinprøver. I stillingen indgik også kundekontakt med læger. Og vores kandidat var i øvrigt også Sikkerhedsrepræsentant på denne arbejdsplads. Året efter fik LabVikar 562 job i et QC-laboratorium hos en organisation der udfører kemiske, mikrobiologiske og sensoriske laboratorieanalyser, prøvetagning og rådgivning. Hér arbejdede kandidaten med prøvemodtagelse, registrering af prøver og resultater, videresendelse af prøver. Denne stilling indbefattede i øvrigt også nogen kundekontakt.
Efterfølgende startede LabVikar 562 hos en international leverandør af receptpligtige lægemidler, hvor han var beskæftiget med råvareanalyser, Ph.Eur., USP, modtagelse af prøver og videredistribution af prøver mv. På grund af sidstnævnte virksomheds afvikling af afdeling i Danmark, flyttede kandidaten med koncernen til sin nuværende arbejdsplads i Nordtyskland, hvor han ligeledes beskæftiger sig med QC – råvareanalyser, Ph. Ur., USP, DAP og SAP.
Denne unge mand ønsker nu nye udfordringer, nye kollegaer og nye input. Han er ekstremt fleksibel med hensyn til arbejdsområde, geografisk placering etc. Et spændende job på et hvilket som helst sted i Danmark eller i udlandet vil kunne tiltrække ham. Hans helt stærke side er såvel hans alsidighed som hans fleksibilitet. Han holder af at lære nyt, har næsten altid arbejdet under GMP, har intet imod overarbejde – og han går først hjem når arbejdet er gjort.
LabVikar 562 er ikke et A-menneske, men er til gengæld meget mødestabil. Han arbejder godt som en del af et team, er nem at arbejde sammen med, er hjælpsom og bakker op om andres arbejde. Han har ikke behov for at hævde sig selv - og kan i9 det hele taget beskrives som en stille og omgængelig type. Den mundtlige reference, som har arbejdet sammen med kandidaten i 5 år, underbygger ovenstående og fortæller at han er en ufatteligt behagelig kollega – hvad enten det er overfor modne kollegaer, kvindelige kollegaer eller hvad det er. Hun fortæller at han er bedst til at løse opgaver som bliver udstukket af andre. Og at han er god til at opbygge systemer, mens andre er bedre til at vedligeholde disse. Han er som udgangspunkt en stille person, men kan sagtens være meget snakkesaglig, når han er fortrolig med sine omgivelser. Han fremstår i det hele taget som ærlig og bund reel.
Vi hér hos LabVikar Aps mener, efter det personlige møde med LabVikar 562 (hvor han kom op til os fra Tyskland af) at han er en rigtigt sød, høflig og engageret ung mand, der godt kan lide vekselvirkning mellem arbejdsopgaver, og holder af udfordring i form af uforudsete opgaver. Han virker som en type der tager sociale initiativer, og vedligeholder sine sociale relationer år efter år. Og så er han fantastisk bevidst om sine egne styrker og svagheder. |
|