|
Køn: |
Mand |
|
Født: |
1960 |
|
Uddannelse (år): |
Bioanalytiker (1984) |
|
Bopæl: |
Vanløse |
|
Kørekort: |
Ja |
|
Interesser: |
Kultur, natur og rejser samt hus, have og familie |
|
Nationalitet: |
Dansk |
|
Kan starte nyt job: |
Straks |
|
LabVikar 60 har en rigtigt bred erfaringsflade som Bioanalytiker, og har gennem sit arbejde haft masser af patientkontakt igennem årene. Siden 1994 og frem til i dag, har han haft deltidsansættelse, sideløbende med andre ansættelser, som Bioanalytiker indenfor Biologisk deponeringsservice – og denne deltidsstilling besidder han fortsat.
LabVikar 60 har arbejdet på Klinisk-biokemisk afdeling, på Audiogenetisk afdeling, Audiologisk afdeling og på Molekylær Kardiologisk Laboratorium på hospitaler i Hovedstadsområdet. Og så har han også været Bioanalytiker ved Retsgenetisk afdeling på Retsmedicinsk Institut i København. Af kurser har han bl.a. taget Vævsloven og kvalitetssikring omsat til praksis, DNA sekvenseringskursus og 4-Dages kursus i Dna-teknikker.
Derudover har LabVikar 60 arbejdet som Bioanalytiker på flere hospitaler i Saudi Arabien i perioden 1992 til 1996 – og så har han også været Bioanalytiker i et par år hos én af Europas ledende private udbydere af diagnostik. Et medicinsk laboratorium der har specialiseret sig i nogle specielle analyser (vitamin, hormon, fæces etc.).
Af særlige forcer fremhæver han betjening og trouble-shooting af div. semi- og fuldautomatisk analyseudstyr til Klinisk-biokemiske analyser. Molekylærgenetiske analyseteknikker. Kendskab til GLP. Opsætning og kørsel af PCR. Kørsel af sekvenseringsanalyser. Erfaring med perorale glukose, galaktose og lactose belastninger med udtagelse af blodprøver ved hjælp af venepunktur og kapillærprøvetagning mv.
Ved den personlige samtale hos LabVikar ApS mødte vi en frisk og charmerende fyr, der efterlod os med et positivt indtryk og et lille smil på læben. På den gode måde. Han betegnede sig selv med ord som mildhed, godhed og hjælpsomhed, hvor vi nok er mere tilbøjelige til at vedhæfte ham ord som snaksaglig, spørgende og optimistisk.
LabVikar 60 har en bred erhvervserfaring - og har blandt andet arbejdet i Mellemøsten i et par Bioanalytiker-stillinger. Hvilket vi betragter som kendetegnende for en fleksibel kandidat med gå-på-mod, der virkeligt må have noget at byde på. Han har ikke haft et fuldtidsjob i hele 2010 men har over mange år arbejdet som Bioanalytiker i en sædbank på timebasis.
LabVikar 60 holder sig i gang og har fulgt med branchens udvikling, hvilket han fortæller er nødvendigt i dag hvor man ikke kan være specialist på alle felter indenfor Bioanalytikerfaget. Han fortæller i øvrigt at han er meget fleksibel af natur og at han forventer dette gensidigt således de bedste forudsætninger for en god arbejdsplads skabes. |
|