Køn:

Kvinde

Født:         

1985

Uddannelse (år):

Cand. Scient Pharm. (2010)

Bopæl:        

Odense

Kørekort:    

Ja

Interesser:

Venner, frivilligt arbejde, badminton, håndarbejde

Nationalitet:

Norsk

Kan starte nyt job:        

Straks

 

LabVikar 643 er uddannet Farmaceut i klinisk farmaci og har gennem uddannelsen fået mange spændende udfordringer i sin ½ årige praktikperiode. Hun har stadig sit første egentlige faste job som Farmaceut til gode, men har igennem længere tid været - og er - tilknyttet som Farmaceutvikar på forskellige apoteker i Norge i op til 8 uger ad gangen. Herved har hun allerede opnået ledererfaring og har haft store ansvarsområder, ved bl.a. at være eneste tilstedeværende Farmaceut i apotekets åbningstid.

 

LabVikar 643 brænder for lægemiddelsikkerhed, undervisning og større implementering af klinisk farmaci på hospitaler, plejehjem og i lægehuse. Hun har blandt andet praktisk erfaring med journalgennemgang, vurdering af journaler med henblik på rationel behandling, har kontrolleret recepter, har rådgivet og instrueret lægemiddelbrugere, har modtaget telefonrecepter fra læger, tandlæger og veterinærer, har udført kontrolrutiner og sikkerhedsmæssig drift af apoteker, har uddelt metadon ifm. ordninger til substitutions behandling samt har haft lægemiddelsamtaler med patienter på hhv. sygehus og lægekontor.

 

LabVikar 643 har et stort ønske om at få beskæftigelse på et dansk sygehus som Klinisk Farmaceut. Her vil hun kunne bruge sin uddannelse dybdegående ved at arbejde med patientjournaler, ud fra hvilke der skal opstilles rationelle behandlinger, hvor der bl.a. skal vurderes på medikamentpriser og bivirkninger og tages udgangspunkt i patienter og deres behandling. Kandidaten er en meget målrettet og ambitiøs person - og vil naturligvis forsøge at opfylde sine ambitioner og ønsker. Hun vil dog særdeles gerne beskæftige sig med alt relevant farmaceutarbejde. Således kan hun f.eks. sagtens se sig selv i en rolle som Lægemiddelkonsulent eller i et arbejde indenfor kliniske studier og pharmacvigilance hos et lægemiddelfirma.

 

Den mundtlige reference udtaler til LabVikar ApS, at denne kandidat har været ansat hos ham i et midlertidigt vikariat som apotekerens stedfortræder i forbindelse med ferieafviklingen. Hun har egenskaber som medfører, at hun sætter sig hurtigt ind i nye arbejdsopgaver samtidig med at hun udviser en stor arbejdskapacitet. Hun er en nøjagtig, engageret, handlekraftig, pligtopfyldende, initiativrig og samarbejdsvillig medarbejder. Hun har en særdeles sympatisk og behagelig fremtræden og er meget vellidt af kolleger og kunder. Det har været et stort ønske hos referencen, at denne kandidat skulle arbejde for virksomheden på grund af hendes flotte personlighed og fordi hun er sådan en dygtig medarbejder. Men hun vil, som sagt, allerhelst arbejde i Danmark, hvor hun er bosiddende.

 

Vi har ved den personlige samtale med LabVikar 643 oplevet en særdeles sød, køn og sympatisk nordisk kandidat. Hun er en stille person, som vi vurderer som meget dygtig, ansvarlig og empatisk. Hun er en dybsindig kandidat, som vi forventer kan repræsentere LabVikar ApS på bedste vis, og som i det hele taget vil være en god medarbejder for den kommende arbejdsgiver/arbejdsplads. Hun er, som vi opfatter det, indbegrebet af en person, der er bundsolid, dygtig, omgængelig og hensynsfuld – og som samtidig kan skabe gode resultater samt leve helt op til de forventninger der stilles jobmæssigt til hende.