Køn:

Kvinde

Født:         

1964

Uddannelse (år):

Laborant (1983)

Bopæl:        

Fuglebjerg

Kørekort:    

Ja

Interesser:

Løb, fitness, gymnastik og skiferier samt familien

Nationalitet:

Dansk

Kan starte nyt job:        

Pr. 1. september 2010

 

LabVikar 680 startede sin Laborant-karriere på et Proteinlaboratorium, hvor hun først var elev og siden blev ansat i et barselsvikariat. Allerede dengang udviste hun udprægede evner til at tilrettelægge og udføre selvstændigt projektarbejde inkluderende bl.a. immunelektroforese, søjlechromatografi, fremstilling og udførelse af RIA samt ELISA, fremkaldelse af X-ray film, udsaltning samt oprensning af kaninantistoffer, bestemmelse af PI på protein ved hjælp af isoelektrisk fokusering, proteinbestemmelse ved hjælp af Lowry, kvalitetskontrol, fysiske målinger og en masse andre aspekter. Hun deltog også i Proteinlaboratoriets interne elevundervisning i proteinkemiske metoder og apparatur.

 

Efterfølgende arbejdede LabVikar 680 på et Allergologisk Laboratorium i 6 år - efterfulgt af 7 års ansættelse på Bioteknologisk Institut med hovedvægten på det molekylærbiologiske. Her var hun bl.a. beskæftiget med generelle mikrobiologiske metoder (herunder arbejde med bakteriofager), vækstmediebaseret detektion af humanpatogene bakterier (Salmonella, Listeria) og detektion af disse ved hjælp af magnetisk immunoopfangnings teknik. Dertil kom det brede molekylærbiologiske arbejde med DNA og RNA inkluderende bl.a. ekstraktionsteknikker, lyseringsmetoder, PCR (herunder LCR), kloningsarbejde, sekvensering og meget mere.

 

Fra 1997 og frem til i dag har LabVikar 680 været ansat på Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr tilknyttet en Forskergruppe for Plantepatologi og Entomologi. Her har hun primært arbejdet indenfor plantevirologi, molekylærbiologi og in vitro plantekultur – og med afstikkere indenfor mykologi og bakteriologi. Her har hun arbejdet med rigtigt mange teknikker, hvoraf vi blot vil nævne et par: RT-PCR, etablering af meristemkulturer og test af meristemplanterne for vira og viroider, oprensning af RNA, skæring af DNA og kloning, dyrkning af svampe og immunologisk påvisning af svampesporer, ansvar for vedligeholdelse af Den Danske Kartoffelmeristemnebank etc.

 

Om LabVikar 680 siger de mundtlige referencer bl.a. at hun har en høj grad af overblik, en fremragende evne til selvstændig planlægning, stor faglig fleksibilitet - og hun holder meget af arbejdsmæssige udfordringer så som at påtage sig nye opgaver og teknikker. Hun præsterer gode resultater hvad enten der er tale om udviklingsarbejde eller mere rutineprægede opgaver. Hun er en stabil og omhyggelig Laborant med særdeles bred erfaring. Hun er fagligt nysgerrig og interesseret i at lære nye metoder. Hun er ligeledes aktiv i det sociale liv på arbejdspladsen - og tager gerne initiativ til sociale aktiviteter på egen hånd. En vellidt kollega der med sit venlige og imødekommende gemyt kommer godt ud af det med alle.

 

Ved den personlige samtale hos LabVikar ApS i Odense, mødte vi en dame der vil fremad. En super sød og nydelig dame, der har styr på sine ting. Hun er en autoritær type, der dog udstråler en vis portion ydmyghed sin handlekraft til trods. Hun er helt nede på jorden og meget nem at snakke med – og hun siger faktisk noget, frem for bare at small-talke. Hun forekommer som værende ekstremt målrettet, men med øje for alle tænkelige muligheder. Hun har været på samme arbejdsplads i de sidste 13 år, og hendes CV underbygger bestemt at hun er en stabil type. Hun kommer oprindeligt fra Fyn, men har boet på Sjælland i mange, mange år. Hun er villig til at køre langt efter det rigtige arbejde. Og hun er, med sin kreative sans og fokus på fremtiden, åben overfor næsten alting. Hun er absolut ikke bange for udfordringer.