Køn:

Kvinde

Født:         

1961

Uddannelse (år):

Sygeplejerske (1986)

Bopæl:        

Svendborg

Kørekort:    

Ja, B

Interesser:

Trædrejning, friluftsliv mv.

Nationalitet:

Dansk

Kan starte nyt job:        

Nu

 

LabVikar 745 har i forlængelse af sin uddannelse i 1986 haft ansættelse som Sygeplejerske på forskellige sygehuse i Københavnsområdet. Det være sig på en intensiv, coronar, akut og infektionsafdeling, en børneafdeling og en afdeling for langtidsmedicin og kirurgi. Herefter har hun i en periode været beskæftiget indenfor hjemmeplejen som hjemmesygeplejerske henholdsvis ansvarshavende sygeplejerske i skiftende vagter.

 

LabVikar 745 har fra 1992 og nogle år frem uddannet sig indenfor friluftsliv samt kunst og håndværk og har efterfølgende og frem til 2010 været selvstændig erhvervsdrivende indenfor træhåndværk både som underviser og kunsthåndværker.

Sideløbende hermed har hun fra 2005 fungeret som personlig hjælper hos 5 forskellige patienter med forskellige handicaps bl.a. muskelsvind og tetraplegi.

 

Fagligt er LabVikar 745 kendetegnet ved, at hun ikke har arbejdet fast som Sygeplejerske i mange år, men hun har alligevel sideløbende udført sygeplejeopgaver. Hun har erfaring med at arbejde med forskellige sonder og respiratorer og kan skifte trakeal tuber, ligesom hun kan engangskateterisere såvel mænd som kvinder. Derudover har hun kursus indenfor forflytningsteknik og blodprøvetagning.

 

Senest har LabVikar 745 i 2011 været udstationeret som vikar på Grønland i nogle måneder hos en patient med ALS i eget hjem. Hun trives med stillinger som deltidsvikar af kortere eller længere varighed, således hun ved siden af kan praktisere sit håndværk og fortsætte som selvstændig. Hun udtrykker dog, at hun ikke kan leve af kun at være selvstændig.

 

LabVikar 745 har netop deltaget på LabVikars Blodprøvekursus og kan derfor nu påtage sig jobs indenfor blodprøvetagning. Hun er meget interesseret i at få ansættelse indenfor dette område f.eks. hos en lægepraksis. Kandidaten har, efter Blodprøvekurset, allerede været sendt ud som vikar i et vikariat af kortere varighed for LabVikar i en fynsk lægepraksis, hvor hun netop bl.a. foretog blodprøver.

 

LabVikar 745 lægger selv vægt på, at hun har egenskaber som udadvendthed, engagement, empati og ansvarsbevidsthed. Dette afspejler også det indtryk, som vi hos LabVikar ApS har fået af kandidaten. Vi oplever herudover kandidaten som en gæv og velmenende samt meget praktikerorienteret type, der trives med at gå egne veje. På en samarbejdsvillig måde. Hun har et enormt interesseområde og går ikke af vejen i forhold til meget krævende udfordringer, hvor mennesker virkelig har brug for hjælp og støtte.

 

LabVikar 745 giver udtryk for, at hun kan fremstå som kontant, når hun bliver sat under pres. Dette oplever LabVikar ApS som udgangspunkt positivt, idet vi er overbeviste om, at hendes i forvejen åbenlyse skarphed og handlekraft blot vil skærpes i disse situationer. Hun besidder, som vi oplever hende, en stor myndighed som i nogle situationer måske kan virke overvældende på nogen. Hun er en kandidat, som rummer utroligt mange kompetencer, og som vi er sikre på kan gøre en markant forskel hos mange kunder.