|
Køn: |
Kvinde |
|
Født: |
1970 |
|
Uddannelse (år): |
Laborant (2000) og Lærer (2005) |
|
Bopæl: |
Odense |
|
Kørekort: |
Ja |
|
Interesser: |
Zumba, laver smykker, spiller computerspil og læser |
|
Nationalitet: |
Dansk |
|
Kan starte nyt job: |
Straks, efter aftale |
|
LabVikar 748 blev færdig som Laborant i 2000 med elevtiden på Laboratorium for Virologi og Immunologi, KVL. Her fulgte hun, udover den praktiske del af elevtiden, undervisningen i veterinær virologi og immunologi for veterinær- og bromatologistuderende med 60 forelæsninger og 19 øvelsestimer.
Elevtiden omfattede bl.a. MHC serologi, flowcytometri med monoklonale antistoffer, cellulære immunologiske metoder til påvisning af CTL, lymfocytstimulationstest i forbindelse med PRRS- samt BRSV virusinfektion, arbejde med DNA - og blodprøvetagning samt udtagning af organer på dyr.
LabVikar 748’s CV afslører en kvinde med stor rummelighed og lyst til mange forskellige ting – men hendes sidste tiltag var et Blodprøvekursus på Odense Universitetshospital, fordi hun rigtig godt kunne tænke sig nogle mere Bioanalytikerprægede arbejdsopgaver fremover med blodprøvetagning / blodanalyser.
Referencen udtrykker at kandidaten var god til at komme med forslag til forbedring af teknikker, bl.a. ved at hun indhentede fagligt relevant stof fra nettet af ren interesse. Hun har sans for at udtage gode prøver og har en positiv holdning til sit arbejde samt de mennesker hun kommer i kontakt med. Desuden er hun altid parat til at gøre en ekstra indsats såsom at møde på skæve tidspunkter, når arbejdet kræver det.
Udover sin erfaring som Laborant har LabVikar 748 som tidligere nævnt prøvet en del – bl.a. har hun taget et Kemiteknisk værkstedskursus på 17 uger, har læst Naturvidenskab på Universitet samt har taget diverse kurser, udover Blodprøvekurset, såsom Kemiske beregninger for laboranter. Og så er hun også uddannet Meritlærer.
Ved den personlige samtale hos os, mødte vi en enormt sød pige med ben i næsen og begge ben solidt plantet i den danske muld. Hun er typen der siger tingene lige ud af posen, samtidig med at hun har en god måde at gøre det på og behersker situationsfornemmelse på et professionelt plan.
LabVikar 748 er nem at snakke med fordi hun er så lige frem som hun er, og har mange spændende vinkler og synspunkter på tilværelsen. En pige der vil kunne passe ind de fleste steder, og vil kunne kommunikere med folk på alle niveauer, vurderer vi. Lige nu arbejder hun som skolelærer i vikariater.
LabVikar 748 er også en kreativ pige, der finder løsninger på problemer i stedet for at fordybe sig i dem. Således er hun i dag ejer af 3 pelsløse hunde, idet hun lider af allergi overfor pelsdyr J I øvrigt er hun også mælkeproduktsallergiker, hvilket hun dog ikke ser som noget problem - det er blot noget hun har lært at leve med.
Herfra mener vi at denne kandidat er et særdeles spændende og positivt menneske der er et personligt møde værd. Men mød hende – og døm selv! |
|