|
Køn: |
Kvinde |
|
Født: |
1959 |
|
Uddannelse (år): |
Laborant (1990) |
|
Bopæl: |
Slagelse |
|
Kørekort: |
Ja |
|
Interesser: |
Familien, løb, ridning og håndarbejde |
|
Nationalitet: |
Dansk |
|
Kan starte nyt job: |
Straks efter aftale |
|
LabVikar 763 har i størstedelen af sin karriere som Laborant arbejdet indenfor medicinal- og biotekområdet med sterilarbejde og hvad dertil hører af QCopgaver samt apparaturudfrodringer. Således har hun bl.a. arbejdet en hel del med celledyrkning inkl. tapning af blod fra marsvin og mus, mikroskopering inkl. aflæsning af virus i flouroscensmikroskop, QC inkl. hygiejnemonitorering og isotypebestemmelse af antistoffer via ELISA etc. Hun har i øvrigt arbejdet periodisk i både England og i Syrien i forbindelse med sine ansættelser.
I 2010 tog LabVikar 763 vores Blodprøvekursus på Odense Universitetshospital, som hun klarede med UG, sløjfe og alting. Efterfølgende gik hun på ”med krum hals” og tog imod opgaver så som i en lægepraksis inkluderende blodprøvetagning samt i en decideret blodtapningsopgave hos en af vores kunder der udvikler og fremstiller medicinsk udstyr. Hun er vant til at arbejde sterilt med præcision efter GMP og GLP. Og efter forskrifter.
Før uddannelsen til Laborant var LabVikar 763 Landmand og har i nogle år haft egen bedrift - så på trods af sit milde, feminine væsen er hun altså ikke bange for at trække i et par gummistøvler og tage fat. Hun har også været personlig hjælper for en kvinde der er lam fra halsen og nedefter og har arbejdet på et bofællesskab for fysisk og psykisk udviklingshæmmede. Desuden har hun fungeret som forsøgsmedarbejder indenfor hhv. jordbrugsvidenskab og plantesygdomme med opgaver "ude i marken". Og alle opgaver kaster hun sig ud i med lige stor interesse.
LabVikar 763 er mere end almindelig bruger af pc - og har således bl.a. selv undervist i Word, Excel, Power Point, Outlook og Acces. Og hun er helt fortrolig med Outlook, Internet samt databaser som LIMS og BMS hvilke hun har brugt hhv. i forbindelse med registrering af prøver og afskrivning ved produktion af antistoffer. Af de sidste nye tiltag for kandidaten kan nævnes et 6 ugers kursus i Proteinoprensning, hvor hun kastede sig over det nye materiale med sin sædvanlige appetit - og scorede topkarakterer. Og så er hun også netop blevet færdig med et 3-måneders vikariat hos en enhed som er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Vi kender LabVikar 763 som en behagelig kvinde der er seriøs og målrettet - og har en dejlig behagelig fremtoning. Hun er meget tydelig i sine udmeldinger på en rar måde. Og hendes telefonattitude er ligeledes varm, mild og konkret. Med denne kandidat kan vi garantere vores kunder en medarbejder der vil lægge liv og sjæl i at udføre opgaverne alles tilfredshed. Men mød hende, og døm selv! |
|