Køn:

Kvinde

Født:         

1976

Uddannelse (år):

Laborant (2005)

Bopæl:        

Fredericia

Kørekort:    

B

Interesser:

Naturen, læsning og løb

Nationalitet:

Dansk

Kan starte nyt job:        

I vikariat indtil august 2012

 

LabVikar 816 har, efter endt uddannelse, bestredet flere forskellige jobs som Laborant. Såvel faste stillinger som vikariater. Senest har hun haft fastansættelse i en stor virksomhed, der opererer inden for gasser til industri, sundhed og miljø. Her har hendes arbejdsopgaver bestået af kvalitetskontrol af svejse-, industri-, fødevare- og specialgasser ved bl.a. GC og FTIR. Og naturligvis ting som kalibrering af laboratorieudstyr og indtastning af resultater i Excel mv.

 

I en anden stilling som fastansat har LabVikar 816 været beskæftiget i en laboratorievirksomhed, som tilbyder kemiske og mikrobiologiske analyser indenfor landbrug, fødevarer og miljø. Her analyserede hun jord for indhold af olie, tjære/asfalt og metaller ved hhv. GC-FID, GC-MS og ICP-AES. Hendes arbejdsopgaver bestod i modtagelse og registrering af prøver i LIMS, prøveforberedelser, brug og vedligehold af apparater, beregning, indtastning af resultater i LIMS samt kundekontakt. Arbejdet blev udført på både dag-, aften- og nathold samt i weekend turnus.

 

Vikariaterne som LabVikar 816 har haft, har bl.a. været med analysearbejde indenfor fødevareindustrien og pharmaprodukter. I en virksomhed, der bl.a. fremstiller fødevareingredienser. Dette var også opgaver, der i samme koncern indgik i kandidatens etårige praktikophold under uddannelsen til Laborant. Hun kan godt leve med at udføre rutinearbejde – f.eks. tilbagevendende analyseopgaver på det samme apparatur. Men hun vil også gerne have udfordringer i form af nye opgaver indimellem. Hun vil have det fint med en funktion, hvor der er opgaver ude af huset, hvilket tilgodeser hendes udadvendthed og behov for alsidighed i arbejdsrollen.

 

Den mundtlige reference som vi hér fra LabVikar ApS har indhentet, udtrykker at LabVikar 816 er en pige med ben i næsen. Hun passer sit arbejde godt, hun kan sit arbejde, hun er proaktiv (tager selvstændig stilling og initiativ) og handlekraftig. Hun er ikke bleg for at stå frem og står ved det, som hun fremfører, og det er vel at mærke uden at råbe op. Hun har haft selvstændig beslutningstagen og ansvar i sit job, hvor hun også havde aften- og weekendarbejde samt stod alene og traf beslutninger. Hun er kollegial og social, der er kun godt at sige. Hun gør noget ved problemerne, hvis der er nogle - på den gode måde, altså fremfører problemerne og gør sit til at få problemerne løst. Hun er ret hurtig til at lære nyt og er ikke bleg for nye opgaver. Hun arbejder rigtig godt sammen med kolleger, men trives i høj grad også med at arbejde alene. Opgaverne var stort set kun af rutinepræget karakter.

 

Referencen fortæller derudover at LabVikar 816 har et relativt synligt behov for tryghed og har brug for at have en base, der er tryg, for at hun rigtigt kan udfolde sig. Hun har en høj grad af mødestabilitet og er dygtig. En anden ting der er markant ved denne kandidat er hendes hurtighed. Denne egenskab er meget iøjnefaldende for referencen (og dette er vel at mærke sammen med høj faglighed og kvalitetsarbejde). Referencen vil ubetinget ansætte kandidaten igen, hvis muligheden byder sig.

 

Udfra samtalen mellem LabVikar ApS og LabVikar 816 har vi fået det indtryk at hun ved hvad hun står for og hun er absolut konkurrencedygtig. Vores indtryk er, at hun virkelig har noget at byde på når de rigtige rammer er dér med tryghed omkring de opgaver hun skal udføre. Hun er pågående og sympatisk på samme tid. Vi finder det til i øvrigt værd at nævne, at hun udstråler vilje samt positivitet og virker som ”et friskt pust”.