Køn:

Kvinde

Født:         

1980

Uddannelse (år):

Cant. Scient Miljø- og Molekylærbiologi (2010)

Bopæl:       

St. Heddinge

Kørekort:    

Ja

Interesser:

Pilates, Spinning, Kick Boxing, rejser mv.

Nationalitet:

Dansk

Kan starte nyt job:        

Straks efter aftale (arbejder pt. på et Trædrejeri).

 

LabVikar 828 er en kvinde, der har prøvet ufatteligt meget i sit forholdsvist unge liv. Nok mest fordi hun er sådan en opdagelseslysten type, der ikke går af vejen for ekstreme udfordringer. Hun er produktet af en ungarsk forælder og en græsk forælder. En gudeskøn pige, der rummer ufatteligt potentiale på alle niveauer – såvel personligt som fagligt. Kandidatens papirer (karaktérblad, artikel mv) fra RUC afslører klart at hun er en intelligent pige, der formår at skabe resultater. Og efter at have mødt hende personligt kommer dette bestemt ikke som nogen overraskelse.

 

LabVikar 828 har rejst en del. Bl.a. var hun på sprogskole i Bournemouth i 1993, har rejst i Paris, Spanien, Egypten, Grønland, Kenya, Sydamerika etc. Og senest har hun været volontør indenfor dyreredning i Bolivia i 2011. På sin vej frem mod Biologuuddannelsen har hun været et smut omkring Elektroingeniørstudiet på DTU, men har ellers været meget fokuseret på Biologiområdet som Studentermedhjælper og Studerende på Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring.

 

Umiddelbart opfattede vi, her fra LabVikar ApS, kandidatens CV som en kende ”rodløst”, men efter den personlige samtale og indhentning af den mundtlige reference fra hendes vejleder på RUC har vi nu et klart og tydeligt billede af kandidatens modningsproces på hendes rejse frem mod dér hvor hun er i dag. Hun er en afklaret og dybt intelligent kvinde, der har afprøvet en masse sider af sig selv, og nu ønsker sig en stilling hvor hun kan udnytte sin faglighed på en praktisk måde.

 

Den mundtlige reference beskriver LabVikar 828 som en knivskarp kvinde, der under specialet var en længere periode i mellemøsten på Sultan Quabos University. Oman er, for kvinder, en ekstrem udfordring - men kandidaten peb på intet tidspunkt undervejs. Hun bevarede overblikket og gennemførte det faglige formål til UG med sløjfe og alting, og fik efterfølgende også en ret flot karakter for sit speciale.

 

Referencen beskriver kandidaten som en sej type. Hun tåler modstand, er en fighter og vil passe perfekt ind i en stilling hvor hun kan udnytte sin teoretiske viden i praksis. Hun er kreativ, ærlig og har stor selverkendelse. En stærk, følsom og sød pige med en meget velfungerende hjerne, som referencen betragter som en ubeskriveligt stor gevinst for en arbejdsgiver der forstår at udnytte hendes potentiale.

 

Hér fra LabVikar ApS har vi oplevet kandidaten som en dame med fuld fart på. Hun er kreativ og udadvendt og har et særdeles smittende humør. Hendes energi er så gennemført at den nærmest stråler omkring hende, og man kan roligt sige at hun har appetit på livet. Hun har "pæren" i orden og forstår at udnytte det med et skarpt fokus på sine interesseområder. Til februar skal hun ind til militæret og udleve en gammel drøm. På sigt har hun planer om noget frivilligt arbejde igennem f.eks. Læger Uden Grænser eller Røde Kors. Med mindre en af vores kunder når at ”fange” hende i det perfekte job inden da J