|
Køn: |
Mand |
|
Født: |
1967 |
|
Uddannelse (år): |
Cand. Scient Biologi (2007) |
|
Bopæl: |
Herlev |
|
Kørekort: |
Ja |
|
Interesser: |
Bøger, motion, spiller fløjte og guitar samt står på ski. |
|
Nationalitet: |
Iransk, har dansk statsborgerskab |
|
Kan starte nyt job: |
Straks efter aftale |
| LabVikar 878 kom til Danmark i 1989 og behersker det dansk sprog flydende. Han er uddannet Biolog fra Københavns Universitet med speciale på et institut der forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme, biologiske trusler og medfødte lidelser. Her var det primære formål at udvikle en DNA Dot-Blot hybridisering ved hjælp af Microfiltration apparatet. Metoden skulle tilpasses til rutineprotokollen på laboratoriet, og det sekundære formål var detektering af udvalgte virulente gener ved brug af den udviklede metode.
Under sine studier havde LabVikar 878 et fuldtids studiejob på et nationallaboratorium der udfører natur- og tekniskvidenskabelig forskning, hvor han fik praktisk erfaring med gelelektroforese dataanalyser og statistiske dataanalyser. Han arbejdsopgave var statistiske analyser og data verificering af opnåede gelelektroforese data i microsatellite analyser i forbindelse med et ph.d. projekt med overskriften ”Genetiske ressourcer i havre”.
Efter sin uddannelse har LabVikar 878 været ansat som Forskningsassistent på et hospitals Børnekræftlaboratorium hvor hans opgave var planlægning, optimering og gennemførelse af inverse PCR med henblik på præcis kortlægning af brudpunkterne ved translokationer hos børn med akut lymfoblastær leukæmi og bl.a. PCR. Vejledning Inverse PCR metoden blev vellykket optimeret – og han har fået en rigtig flot udtalelse med derfra. I øvrigt har han også kendskab til HPLC, GC, GMP/GLP, og kvalitetssikring.
Af kernekompetencer kan nævnes planlægning, implementering og optimering af biokemiske / molekylærbiologiske analysemetoder. Han har bl.a. arbejdet med Western blot, ELISA, PCR og DNA Dot-Blot hybridiseringsanalyse. Han nævner også biokemisk / mikrobiologisk projektorienteret arbejde, hvor han har arbejdet med akut lymfoblastær leukæmi, molekylær mikrobiologi. Derudover har han teoretisk og praktisk erfaring med softwareudvikling samt statistiske analyser og er god til formidling vejledning, undervisning og projektskrivning.
Vi ved fra den personlige samtale hos LabVikar ApS, at denne kandidat er meget rolig og behagelig. Han har en tillidsvækkende udstråling, taler godt dansk og er i det hele taget en rar og venlig mand der er nem at kommunikere med. Hans akademikergrad forhindrer ham absolut ikke i at arbejde som Laborant, da han har god praktisk erfaring fra laboratorie, og han er åben overfor næsten alt - men lægger i skjul på at hans største erfaring ligger indenfor medicinal og biotek. Han har godt styr på sine ting, og vil gerne videre med arbejdslivet nu.
Den mundtlige reference fra en Biotekvirksomhed, kender vores kandidat som en god og dygtig mand med en ualmindeligt stærk profil. Han ville gerne selv ansætte kandidaten hvis der var mulighed for det, idet han vurderer LabVikar ID 878 som en bundsolid ressource der ville kunne bidrage med resultater såvel på forskningsbasis som ved salg. Han fortæller at kandidaten har en super god baggrund både familiært, uddannelsesmæssigt og socialt. Han er veletableret, er en rigtig god lytter, går ikke af vejen for gode diskussioner, er god til at pejle Og så kan han ”rykke” samtaler alene med sin sunde indstilling og gode argumenter. |
|