|
Køn: |
Kvinde |
|
Født: |
1984 |
|
Uddannelse (år): |
Laborant (2006) |
|
Bopæl: |
Farum |
|
Kørekort: |
Ja |
|
Interesser: |
Familie, venner, bøger og madlavning |
|
Nationalitet: |
Dansk |
|
Kan starte nyt job: |
Straks, efter aftale |
|
LabVikar 879 er, trods sin unge alder, en erfaren dame. Indtil hun gik på barsel (hvilken hun netop har afsluttet) har hun arbejdet uafbrudt som Laborant siden hun blev færdig med uddannelsen i 2006. Først var hun laborantelev på universitetet (ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi OG ved Institutet for Biologi), hvor hun bl.a. arbejdede med bakteriedyrkning og transformation, plasmidoprensning, kloning og renstrygning, PCR og qPCR, sekventering, oprensning af protein, western blotting, dyrkning og transfektion af mammale cellekulturer, måling af osmolaritet og enzymaktivitet, opsætning af in vitro gællekultur assays, RNA oprensning fra væv, fremstilling af cDNA og meget, meget mere.
Efter elevtiden blev kandidaten tilknyttet LabVikar, hvor hun startede med et kort vikariat hos en pipetteproducent med opgaver i form af kalibrering af pipetter fra produktion til færdigprodukt. Efterfølgende ansatte vi faktisk LabVikar 879 internt som Personalekonsulent på vores kontor, hvor hun stod for booking og afholdelse af møder samt kandidatsamtaler, håndtering af kandidaters CV'er og kontrakter, udarbejdelse af match mellem kunder og kandidater, besvarelse af mails, breve og telefonopkald fra såvel kunder som kandidater, profilering af det dengang nystartede LabVikar bl.a. ved at deltage aktivt i messer mm.
I 2007 sendte vi LabVikar 879 ud i et vikariat som Laborant indenfor udvikling og produktion af personlig pleje produkter - kosmetik, hair care, skin care og private labels. Kandidaten blev så glad for sit vikariat, og kunden blev så glad for kandidaten, at det endte med en fastansættelse. Dette samarbejde holdt frem til i år, hvor virksomheden desværre lukkede. I denne periode var kandidatens arbejdsområder bl.a. selvstændig planlægning af egen dagligdag efter modtagelse af projekter, udvikling og optimering af formuleringer til og fra produktion, anvendelse af sensoriske sanser og udførelse af kvalitetssikring, udarbejdelse af INCI og produkttekst, rådgivning og vejledning, journalføring samt kundemøder / besøg hos produktionssteder i Danmark og udlandet
Efter at LabVikar 879 afsluttede sin ansættelse ved kosmetikproducenten, har der klart været rift om hende indenfor denne branche hvor hun er kendt som en god og stabil medarbejder. Men hendes ønske er ikke at fortsætte specialiseringen af dette område, hvorfor hun netop er i gang med nogle kurser indenfor GMP – hhv. Medicinalindustriel Produktion og GMP- styret produktion. Hendes helt store ønske er nemlig at skifte over til biotek/medicinal området. Og det er vi ikke i tvivl om at hun også nok skal få lov til – med lige så stor succes. Vi skal lige huske at indskyde at kandidaten også har været på vores Blodprøvekursus i 2007.
Kandidaten er en meget selvstændig, grundig og omhyggelig arbejdskraft. Hun er systematisk og udviser både ansvar og stolthed i forbindelse med sine arbejdsopgaver – og hun har en sund kritisk indstilling til de resultater hun opnår. Hendes sociale natur og professionalisme samt respekten for hendes omgivelser er meget stærke kort for hende. Så det er bestemt ikke uden grund, at hun har opnået så stor succes som hun allerede har. Men mød hende selv – I har alt at vinde og intet at tabe! |
|