|
Køn: |
Kvinde |
|
Født: |
1966 |
|
Uddannelse (år): |
Laborant (2010) |
|
Bopæl: |
København |
|
Kørekort: |
Nej |
|
Interesser: |
Venner og familie, korsang, socialt arbejde, at rejse mv. |
|
Nationalitet: |
Cubansk (ophold i Danmark siden 2004) |
|
Kan starte nyt job: |
Straks, efter aftale. |
|
I Danmark har LabVikar 888 efterfølgende været Laborant på bryggeri, har arbejdet med miljøanalyser indenfor vandområdet og har været praktikant på en psykofysiologisk afdeling. På Cuba har hun arbejdet som QA Laborant indenfor kosmetik, pharma og gummi samt har arbejdet med Miljøanalyser og har været ansvarlig for et computerlaboratorium på kemisk fakultet.
Den mundtlige reference, hvor LabVikar 888 var ansat på baggrund af sin Cubanske Laborantuddannelse med speciale i Kemi og Miljø, fortæller at denne kandidat er den mest uforglemmelige og fantastiske kvinde man kan tænke sig. Da hun arbejdede for dette Bryggeri-Laboratorium talte hun endnu ikke meget dansk, hvilket hun dog siden har lært til fulde. Men hun var et livstykke uden lige, der gjorde hverdagene til en fornøjelse med duften af kaffe, hygge og hendes kridthvide smil i det mørke ansigt.
LabVikar 888 beskrives yderligere som en alle tiders arbejdskraft med viljestyrke og engagement udover det sædvanlige. En meget omgængelig og vellidt person der løser de opgaver hun stilles overfor med stor entusiasme - og der er ingen tvivl om at referencen ville ansætte hende igen hvis økonomien tillod det. Hun husker kandidaten som en åben person der fortæller lystigt om sit liv og sin familie, og er imponeret over efterfølgende at have erfaret hvor god denne kvinde har tillært sig det danske sprog.
Vores indtryk af LabVikar 888 fra den personlige samtale ved LabVikar ApS er at hun er en super sød kvinde der har let til smil. Hun lægger ikke skjul på at hun rigtigt gerne vil have et arbejde nu. Næsten ligegyldigt hvad. Hun er meget interesseret i kemi, og har god teknisk snilde (kan således bl.a. skille og samle en computer igen) og har i det hele taget prøvet en masse ting som hun vil kunne bruge i sit daglige virke fremover. Vi vurderer hende til at være en hårdtarbejdende kvinde med teoretisk overskud, der ikke giver op når hun er begyndt på noget. Hun er humoristisk og selvironisk, og er i det hele taget bare nem at være i selskab med i kraft af sit milde væsen og sin dybe empati. Virkeligt en ressourcestærk kandidat.
Af erfaringer opnået i Danmark for LabVikar 888 kan bl.a. nævnes journalisering af kemikalier, viskosimetri, Radioimmunoassay, COBAS Mira, HPLC, UV detektion, arbejdspladsbrugsanvisninger og SOP’er, indkøb af laboratorievarer, metodeevaluering, godkendelse af kontrolkort ved analysearbejde, kontrol af måleudstyr, databehandling i AMIQAS, dataoverførsel i Excel og meget andet. Derudover tog hun i 2010 et kursus i Blodprøvetagning for at udvide sine kompetencer og dermed mulighederne på arbejdsmarkedet. |
|