Køn:

Mand

Født:         

1974

Uddannelse (år):

Laborant (1996)

Bopæl:        

Esbjerg

Kørekort:    

Ja

Interesser:

Lystfiskeri, naturen, madlavning, teknik, biler mv.

Nationalitet:

Dansk

Kan starte nyt job:        

Straks, efter aftale


LabVikar 907 har bl.a. erfaring med a
septisk arbejde, bakteriel pladespredning inkl. dyrkning og substratfremstilling, aseptisk prøvetagning i mejerianlæg, løbende proceskontrol i produktionsanlæg og rengøringskontrol. Analyse af uorganiske næringssalte i alle vandige matricer (i særdeleshed i havvand) så som Fosfor, total og orthophosfat. Kvælstof, nitrit-nitrat, ammonium/ammoniak-N og Silicium/silikat. Spektrofotometri UV/VIS, Flowinjektion analyse (kan adskille, samle og reparere Lachat systemer), continousflow analyse (har Skalar-Advanced kursus) etc.

 

I slutningen af halvfemserne fungerede LabVikar 907 som ferieafløser for den største danske is-fabrik, hvor han tidligere havde været elev. Her var hans arbejdsopgaver bl.a. prøvetagning i produktionsanlæg, kemisk/organoleptisk råvare og produktkontrol, mikrobiologisk produktkontrol, sparring med produktionspersonale og forefaldende opgaver samt rengøringsarbejde. Sidenhen blev han ansat som Laborant ved Danmarks største miljølaboratorium, hvor han arbejdede de næste 12 år (frem til nu) i fast nattevagt. Og nu vil han gerne have et helt almindeligt dagsarbejde.

 

Fra sin 12-årige ansættelse indenfor miljøområdet på vandlaboratorium, har LabVikar 907 bl.a. erfaring med prøveforberedelse marine og ferske recipienter samt spildevand, kemisk analyse, drift og vedligehold af flowinjektion og continousflow analyseudstyr, drift og vedligeholdelse af internt kvalitetsstyringssystem, udfærdigelse og opdatering af metoder, forskrifter mv. Intern kontrol og vedligehold af analyseudstyr, oplæring af kolleger og brug af interne IT-systemer og apparatsoftware var også blandt arbejdsopgaverne – inkl. sparring med kemikere i forbindelse med lovgivning, krav og problemløsning.

 

Udover kendskab til drift af laboratorium, herunder indkøb - og godt kendskab til kvalitetsstyring, herunder dokumentstyring – har LabVikar 907 fungeret som Apparatansvarlig og som Kvalitetsassistent hos miljøvirksomheden. Han har været beskæftiget med fremstilling af forskrifter og vejledninger samt fejlfinding og implementering af disse, sikkerhedsmærkning af reagenser og anden sikkerhed (inkl. kursus i brandslukning), oplæring af personale og meget meget mere. Hans tidligere arbejdsgiver, som er Sektionsleder for Vandafdelingen, skriver i anbefalingen derfra at kandidaten har et meget højt teoretisk og fagligt niveau.

 

Den mundtlige reference, der kommer fra Danmarks største laboratorium for drikkevandsanalyser, beskriver kandidaten som en knaldhamrende dygtig medarbejder med hænderne rigtigt skruet på. Han er god, både teoretisk og praktisk, og selvom han godt kan lide at gå i dybden med udviklingsprojekter, kan han bestemt også godt ruppe neglene i forbindelse med rutineopgaver. Han er særdeles god til arbejde med apparatur og kan sagtens arbejde selvstændigt - såvel i større som i mindre grupper. Socialt er han ikke den der åbner sig lige med det samme, men han er hjælpsom og har helt bestemt været en skattet kollega.

 

Ved den personlige samtale hos LabVikar ApS mødte vi en mand der er nem at snakke med. LabVikar 907 virker som en rigtig "Ole Opfinder type" der med sin kreativitet og sin håndværksmæssige snilde nok skal få enhver opgave til at lykkes. Han har også planer for sin fremtidige jobsøgning og sit fremtidige virke, og sidder absolut ikke bare passivt hen. Hans store interesse er at skille ting ad og samle dem igen så de virker bedre end før - og lige nu er det så nabolagets biler og cykler han bruger denne interesse på. En gæv gut, der er villig til at køre langt efter det rigtige arbejde, og som er interesseret i alt undtagen natarbejde.