Køn:

Mand

Født:        

1954

Uddannelse (år):

Kemiingeniør (1980), Brygmester (1988)

Bopæl:      

København Ø

Interesser:

IT, kunstmaling, backgammon

Nationalitet:

Dansk

Kan starte nyt job:     

Straks

LabVikar100 er en af de kandidater, der havde sat sig ind i alting med vikariater og rekrutteringsprocedurer via LabVikar ApS inden han kontaktede os – og han var super hurtig til at få formalia på plads med os. Udover at være Kemiingeniør og Brygmester har han også uddannelse som Merkonom i driftsledelse (1990) og Microsoft SQL Server 2005 (2008). Han har lyst og vilje til at arbejde med både dagligdags og strategiske problemstillinger, og er god til at kommunikere med folk på alle niveauer. Han arbejder efter sigende struktureret og systematisk. Er resultatorienteret, selvstændig og kreativ - med en sund humoristisk sans. Og så er hans erfaringsflade særdeles bredspektret på en lettere utraditionel måde, der fortæller en masse om manden bag denne profil. Men døm selv.

LabVikar100 har i en årrække arbejdet som brygmester på et bryggeri hvor han stod for indkøb af produktionsmaterialer, forestod forhandlinger om priser, leveringstidspunkter / mængder, personaleledelse af 35 bryggeriarbejdere og smede, produktion og produktionsplanlægningen af mere end 100 forskellige mærker og havde kontakten til kommunens spildevands-afdelinger, arbejdstilsynet, toldvæsnet mv. - samt kvalitetssikring/-bedømmelse af produkter i alle faser. På Danmarks førende bryggeri var LabVikar100 sikkerhedsleder for 52 sikkerhedsgrupper (8 administrationssikkerhedsgrupper og 44 produktionsafsnits-sikkerhedsgrupper) med det koordinerende ansvar. Han var også kontaktperson til relaterede offentlige instanser. Og han stod for implementering af brugsanvisninger for kemikalier, indsamling af data, substitution, nøgleansvar for tilladelse af nye produkter etc. Han har også arbejdet som Miljøkonsulent på et amtssygehus, hvor han stod for implementering af arbejdspladsbrugsanvisninger herunder klassificering og mærkning, transportklassificering, affaldsmærkning, kodenumre etc.

I 1980’erne arbejdede LabVikar100 i en femårig periode med opstart af cementfabrikker i udlandet - test af QCX (Quality and Control by computer and X-ray) i Schweiz, opstart af råmøller og QCX hos Corcemar i Cordoba og Mendoza i Argentina. Opstart af QCX og cementovn i Taluang i Thailand, introduktion af kommende ”General Maneger i Kenya” til funktionen af en cementfabrik i Irland, indkøring af ny brænderenhed på ”Blue Cirkels” cementfabrikker i Nigeria, opstartsleder af cementfabrik R. P. du Benin og rehabilitering af cementfabrik i Luanda i Angola. Han var sidenhen, midt i 1990’erne, hjemmegående far for sin 2 måneder for tidligt fødte autistisk søn. I den forbindelse valgte han at uddanne sig til web-designer – og kunne dermed arbejde hjemmefra. For nylig fik han muligheden for at tage et kursus i SQL 2005 – og blev certificeret af Microsoft. Hans største force er at tilegne sig viden på kort tid og anvende den i praksis. Han er efter sigende udadvendt, har is i maven og arbejder godt under pres. Vi har haft fornøjelsen af at matche ham til en af vores kunder, hvor det kun var marginaler der skilte ham fra at få jobbet.