LabVikar 628 er først lige blevet ledig, men søger allerede med lys og lygte efter et spændende Laborant-job. Hun har arbejdet i 5 år som Laborant ved verdens førende leverandør af vindkraftløsninger i afdelingen for R&D, hvor hun har arbejdet med forskellige kompositmaterialer til vinger. Hendes arbejdsopgaver har spændt bredt, og hun har opnået stor erfaring med mekaniske, termiske og kemiske analyser på kompositmaterialer. Hun har bl.a. haft at gøre med installering af nyt udstyr og indkøring af nye analysemetoder, her iblandt IR og DSC. Desuden har hun stået for en del af den interne kalibrering og vedligeholdelse af afdelingens apparater samt oplæring af teknisk personale og laborantelever. Den mundtlige reference sagde om LabVikar 628 at hun er en dygtig kandidat der godt kan lide at udvikle ting. Hun er en meget selvstændig person, som kollegerne var rigtigt glade for. Og hun var en dygtig og meget stabil arbejdskraft. Hun er absolut ikke bange for at kaste sig ud i noget nyt – men er til gengæld ikke så begejstret for alt for rutinepræget arbejde. Hun er udadvendt, og har nemt ved at tale med folk. En frisk ung pige der generelt er god til sit arbejde. Og som er en god pige i al almindelighed! Vores indtryk ved den personlige samtale hos LabVikar ApS er at denne kandidat er en rigtig sød og jordnær pige, der ikke hviler på laurbærrene. Hun er mest interesseret i en fuldtidsstilling, men er åben overfor lidt af hvert – også på at måtte køre efter arbejde. Hun virker som en type med selvironi og humor der har let til smil. En helt almindelig dansk pige, der er nem at snakke med - og som tænker før hun taler. Hun har været hurtig til at få alle formalia på plads ved os, og har allerede udvist stor entusiasme. I de sidste 2 år har LabVikar 628 været ansat på en virksomhed, der leverer aluafkortninger til gardiner. Her har hun arbejdet på lageret med varemodtagelse og kvalitetskontrol af færdigvarer. Hun har desuden tidligere arbejdet i en farestald indenfor svineproduktion, har været au-pair på Island, har taget truckcertifikat B samt en række kurser - så som mølleklatring og sikkerhed, infusion og opbygning af vacuum, førstehjælp og brandbekæmpelse samt applikation og måling med strain gauges. LabVikar 628 har bl.a. arbejdet med Epoxy, Polyurethanlim, Glasfiber, Prepreg, Kulfiber, Balsa og Core materials. Og hun har erfaring med ting som:
Og så har hun kendskab til bl.a. Overfladespænding, FTIR, NIR, Slipmidler, Prototype fremstilling og GPC. En meget spændende profil med bred baggrund, der absolut er et møde værd! |