|
En
gruppe lægesekretærelever fra Odense Universitetshospital, fik som led i
deres uddannelse til opgave at afholde en konference den 12. februar
2009 kl. 9-13 hvor de selv skulle fremskaffe samtlige finansielle
midler. Eleverne kontaktede en hel masse firmaer, bl.a. LabVikar ApS som
sponsorerede et overkommeligt beløb, og mødte op på selve
konferencedagen hvor Markedsføringsøkonomeleven og Direktøren stod og
delte brochurer ud samt snakkede med mulige kunder og kandidater udenfor
konferencelokalet.
Konferencen foregik under emnet "Lykkelig mandag” med fokus på forbedret
arbejdsmoral og arbejdsglæde. Der blev afholdt et spændende foredrag
ved den levende ildsjæl Anette Kierkegaard omkring ”Mindfulness
Meditation” hvor man kunne lære lidt om at samle mentalt overskud.
Senere var der et stand-up comedy agtigt indlæg om ”Det lille ekstra”
ved Connie Svendsen. Under dette foredrag var ikke et øje tørt og alle
folk fik rørt lattermusklerne på en positivt smittende måde, selvom
emnet bestemt var dybt seriøst.
Lægesekretærerne havde fået samlet ind så der både var kaffe/the, kage
og frisk frugt om formiddagen - og sandwichs samt drikkelse til frokost.
Derudover var der lotteri med masser af gaver – og lægesekretæreleverne
havde sågar fået samlet så meget ind at der blev overrakt et flot beløb
til hospitalsklovnene på OUH. En rigtig god og lærerig dag for alle. Og
hvem ved om vi går baglæns ind ad døren næste gang vi mødes (sidste
sætning vil man kun forstå hvis man ”har været der”…. Til konferencen
J) |