Udtalelser om LabVikar ApS

LabVikar ApS har fået udtalelser fra et par af de tilknyttede kandidater - og disse udtalelser kan ses uden redigering herunder. Vil du også gerne fortælle et par ord om dit indtryk af LabVikar ApS, må du meget gerne sende din udtalelse til kunde@labvikar.dk. På forhånd tak fra Rikke Merton, Direktør.

LabVikar 813

Jeg har haft kontakt med Rikke siden starten i 2006. Det er nemt at betragte Rikke som en kollega og god ven, frem for en arbejdsgiver. De af os der vil, kender efterhånden Rikke godt, og hun er ret åben om sine forhold, det værende sig om både firma og personlige sager. Denne åbenhed der ofte kommer til at virke begge veje, gør at Rikke nok kender sine kandidater bedre end andre vikar bureauer.

Det er vigtigt at gøre sig klart at en laborant er en kompleks sag. Vi kan alt muligt, og har hver især sine specialer, derfor er det vigtigt at have en konsulent der har et indgående kendskab til laboratorier, metoder og personligheder.

Jeg har været ansat hos flere store vikar bureauer, og Rikke klarer sig i forhold til dem mindst lige så godt. Jeg har ingen problemer haft med min ansættelse eller udbetalinger i vikariatet, og mener at kunden jeg fik ansættelse hos, havde god gavn af netop de kvalifikationer, Rikke ved jeg besidder.

Måske er jeg en smule forudindtaget idet vi har kendt hinanden, i efterhånden en del år. Men det er mit indtryk at både vikarer og kunder er godt tjent ved at bruge LabVikar.

Korsør den 30. december 2011

Med venlig hilsen Charlotte Petersson
Laborant, LabVikar 813
 

LabVikar 60

Det var en fornøjelse at møde en særdeles engageret Rikke til den personlige samtale, som afholdes i rare ”hjemlige” omgivelser. Under samtalen fik jeg virkelig indtryk af, at både Rikke (Labvikar) og jeg, fik sporet os ind på de kompetencer jeg har at tilbyde, og de ønsker jeg har til et godt job.

Og der gik ikke lang tid inden et fornuftigt deltidsjob dukkede op. I den mellemliggende tid var dialogen absolut ikke død, og informationsniveauet godt. Nu jeg er i job, spørger Rikke stadig til mit ”velbefindende” – det er sgú da rart. Så hvis andre har lyst til nye udfordringer, tøver jeg ikke med at anbefale Rikke og Labvikar til at være formidlende ”mellemmand”.

Vanløse den 25. oktober 2011

Venlig hilsen Poul Westermann
Bioanalytiker, LabVikar 60
 

LabVikar 892

Efter 7 års ansættelse i samme firma ramte finanskrisen, og jeg stod som laborant uden arbejde. Jeg søgte mange jobs i løbet af et års tid – men min alder i 50’erne gjorde det umuligt at komme til samtale, endsige få et job.

Min kontakt med Rikke ændrede helt min indstilling til muligheden for at få et job – trods min alder. Det er sjældent at møde et menneske, som man fra første færd føler at have kendt hele livet – og hvor er det givende at møde et så engageret et menneske som Rikke.

Jeg er helt overbevist om, at Rikke taler sandt, når hun mener, at det sommetider er nemmere for hende gennem sine personlige kontakter med firmaer at formidle jobs til kandidater, end det er for kandidaterne selv at skaffe  jobs. Alene dette argument er en god grund til at bruge Labvikar.

Jeg har sidenhen - og inden Rikke overhovedet fik mulighed for at arbejde for min sag - fået arbejde indenfor en helt anden branche – så indtil videre er mit kandidatur stillet i bero, men jeg vender tilbage, såfremt jeg får behov for det.

Den 22. oktober 2011

Mange hilsener til Labvikar og kommende kandidater fra ID 892
 

LabVikar 880:

Tusinde tak til Rikke og LabVikar.

Jeg tog uddannelsen til laborant sammen med Rikke. Jeg ved at Rikke er et kreativt, ihærdigt og anderledes tænkende menneske. Så da jeg i juli 2011 stod uden job, vidste jeg, at jeg skulle have fat i Rikke og LabVikar.

Min personlige samtale med Rikke var utrolig inspirerende. Hun fik mig til at tænke i helt andre baner. Jeg følte, jeg var den eneste ene. Hun var der 100 % for mig. Også når jeg efterfølgende havde brug for hjælp til at skrive ansøgninger. Hun gav mig et kærligt spark bagi.

Jeg har også været så heldig at være på LabVikar´s blodprøvetagningskursus. Et kursus jeg varmt kan anbefale til alle andre, der vil øge deres kompetencer, og stå bedre i forhold til jobsøgning. Jeg fik job som laborant på KBF, OUH, 2 dage efter jeg havde afsluttet LabVikar´s blodprøvetagningskursus. Kurset hjalp mig helt klart et godt stykke ad vejen, imod mit nye job.

Jeg kan kun sige, at jeg fik fornyet energi og troen på mig selv tilbage, ved at samarbejde med LabVikar (Rikke). Så de varmeste anbefalinger til Rikke og LabVikar.

Odense den 10. oktober 2011
Karina Rasmussen

 

LabVikar 498:
 
Labvikar har for mig været en rigtig god oplevelse. Jeg blev sendt ud i et vikariat og alt har bare været positivt og fejlfrit. Dialogen med LabVikar er såvel topprofessionel som varm, tillidsvækkende og behagelig. Tingene fungerer perfekt her og jeg kan kun anbefale Labvikar på det varmeste.

København den 26. september 2011



Kent Grønning Simonsen
Laborant og IT-administrator

 

LabVikar 754:

LabVikar ved Rikke Merton handler hurtigt og effektivt - og giver en personlig og betænksom indgang til spændende områder. Rikke Merton har et overblik, som formår at synliggøre matchet mellem en virksomhed og den kommende medarbejder.

Hellerup den 24. marts 2011

Jan Bonne Pedersen, LabVikar 754
Cand.scient. i biologi
 

LabVikar 195:

Jeg har været i en fast deltidsstilling i mange år, men registrerede for nogle år siden at der lå foldere fra Labvikar i vores venteværelse og var inde og snuse lidt på hjemmesiden, med den tanke, at det var et godt initiativ.

Flere år senere blev jeg kontaktet af min tidligere leder, at LabVikar stod og manglede akut hjælp til en opgave, om det var okay at videregive mit telefon nr. Jeg blev derefter kontaktet af Rikke Merton, som fortalte mig om opgaven. Det var en udfordrende opgave, og jeg valgte at takke ja til samarbejdet.

Den oplevelse jeg har, af LabVikar er, at det er et seriøst firma, der forstår at, vise at netop jeg er med til at gøre en forskel. Rikke Merton er behagelig at tale og jeg har en følelse af at hun brænder for det hun laver. Hun er kreativt tænkende, til stor gavn og glæde for mig, og hun står ikke tilbage for en ny udfordring. Rikke virker motiverende og hun tror på det bedste i alle mennesker.

Jeg kan med god samvittighed anbefale LabVikar til alle der har lyst til nye udfordringer.

Odense d. 23. februar 2011

Med venlig hilsen
Ulla Jane Jensen, LabVikar ID 195
Bioanalytiker og psykoterapeut
 

LabVikar 415:

Forskellen på LabVikar og andre vikarbureauer er, at Labvikars interview foregår i privaten, som gør optagelses samtalen mere afslappet og personlig. Derfor giver det interwieveren et bedre billede af kandidaten indenfor alle kompetencer. Derudover er Labvikars udfyldte skema til beskrivelse af en kandidat mere personlig uden båsindsættelse af kandidater. Det giver et mere entydigt billede af den pågældende kandidat til virksomhederne. Derfor tror jeg, at kandidater ikke behøver at blive præsenteret i en virksomhed uden, at det efterfølgende giver job. Stemningen når jeg ringer er altid venlig og behagelig og det er med stor glæde jeg har anbefalet LabVikar.

Vejle den 13. februar 2011

Med venlig hilsen
Erik Bruun Christensen, LabVikar 415
Laborant (1998), Teknonom (2003) og Teknisk diplom uddannelse i procesteknologi, bioteknologi og kemi (2011)
 
LabVikar 445:

Da jeg i 2008 var nyuddannet Laborant og søgte min første stilling, kom jeg i kontakt med LabVikar. Jeg har før stået i vikarbureau og opdagede allerede ved den personlige samtale med Rikke Merton, at her var der tale om en virksomhed i sin helt egen klasse. Som kandidat hos Labvikar er jeg blevet behandlet med største venlighed og respekt og det var også her igennem jeg fik mit første laborantjob, et ½ års vikariat på et kvalitetssikringslaboratorium. Efterfølgende har jeg holdt kontakten med Rikke ved lige og det har jeg aldrig fortrudt. Stemningen når jeg ringer er altid venlig og behagelig og det er med stor glæde jeg har anbefalet LabVikar til alle jeg er kommet i nærheden af der kan have glæde af virksomhedens alsidighed og kompetancerigdom.

Den 6. januar 2011


Venlig hilsen
Jan Noe Sørensen, LabVikar 445
Laborant med Blodprøveerfaring, Vægter mv.
 
LabVikar 1049:

Mit eventyr med LabVikar ApS begyndte i slutningen af sidste år. Der jeg mødte Rikke Merton - og hun er helt klart Labvikars hjerte og hjerne. Rikke Merton kæmper for sine Kandidater med al sin energi, og hjælper således også med at få forbedret kandidaternes færdigheder når dette er påkrævet. Og derfor bliver hendes begejstring helt naturligt til vores fælles begejstring, når vi samarbejder.

Jeg er en Polak med mange års Laboratoriearbejde (særligt indenfor Bioanalytikerområdet med Blodprøvetagning og analyser) i Polen. Men i Danmark kunne jeg ikke rigtigt "få foden indenfor". Med hjælp fra Rikke det viste sig dog at være muligt, og hun fik mig overbevist om at LabVikars Blodprøvetagningskursus var vejen frem for mig. Og sådan blev det - for allerede ugen efter kurset var jeg ude i mit første danske job som Bioanalytiker.

Rikke og hendes LabVikar er ikke kun et Vikarbureau for Laboratoriet. Det er også en empatisk base med enorm støtte til at finde løsninger for at nå ind på den ønskede karrierevej. Og opbakning omkring menneskelige relationer i forbindelse med vi kandidater generelt. Personligt har jeg bl.a. fået råd, vejledning, hjælp med ansøgning og kammeratlig opbakning når jeg har haft brug for det. Så for mig har det været af særlig høj værdi at være en del af LabVikar ApS.

At Rikke troede på mig og mine kvalifikationer lige fra starten, og fik mig guidet i den rigtige retning, så jeg ikke skulle blive ved med at arbejde som ufaglært i Danmark har haft både professionel og personlig værdi for mig. Sammen har vi kigget på mine karrieremuligheder i autentiske termer. Og i dag har jeg både tro, håb og realistiske planer for fremtiden. Både indenfor og udenfor LabVikar. Tak Rikke.

Den 6. december 2010



Beata Sarna, LabVikar ID 1049
Laborant MED Blodprøvekursus og Bioanalytikererfaring
 

LabVikar 812:

Jeg stødte først gang på LabVikar, da jeg i 2008 var ledig og så at de holdt blodprøvekurser. Hvilket lige var mig, da jeg er uddannet laborant og gerne ville øge mine jobmuligheder så jeg også kunne arbejde inde for hospitalområdet.

I foråret 2008 var jeg på kursus og det var et godt og lærerigt. Jeg fandt et barselsvikariat inden for laborantområdet, men da det sluttede i efteråret 2009 kontaktede jeg Rikke da jeg gerne ville ud lave noget indtil min barsel.

Kort tid efter modtog jeg et opslag fra Rikke om at tage blodprøver på diverse skoler på Fyn. Det synes jeg lød rigtig spændende, så jeg kontaktede Rikke, sagde at jeg var interesseret i jobbet, hvis hun mente at de kunne bruge mig, da det jo var noget siden at jeg havde været på kursus i at tage blodprøver. Hun snakkede med kunden og de sagde ok - og jeg startede kort tid efter.

Jobbet bestod i at skulle tage blodprøver på skoleelever, på diverse skoler på Fyn. Jeg var meget nervøs, da det jo var længe siden jeg havde været på kursus, men var sikker på at jeg kunne klare det. Den først jeg skulle stikke var MEGET nervøs, så nervøs at hun fik ondt i hovedet.

Men da jeg vidste at det nok skyldtes spænding over blodprøvetagningen, brugte jeg et lille "trick" som jeg tidligere har brugt på mig selv ved spændinger, og det var at trykke et sted på ryggen. Og det hjalp - til stor glæde for alle parter.

Der var ingen problemer med at få taget de blodprøver som jeg skulle, Ingen af de elever som jeg skulle tage prøver på, bemærkede at jeg ikke var Bioanalytiker. Faktisk fik jeg ros, fordi at jeg tog den tid eleverne havde brug for, for at slappe af og være helt sikker på hvad der skulle ske.

Faktisk fik jeg af en elev og hendes mor besked på at de var meget positivt overraskede over at jeg kunne ramme med det samme, da eleven tidligere havde været ude for at skulle sikkes flere gang, før prøven kunne tages ordentligt. I det hele taget synes jeg at det gik som det skulle, på alle de skoler hvor jeg var ude at skulle tage prøver.

Nu er jeg snart færdig med min barsel, og ser frem til at skulle ud på arbejdsmarkedet igen. Og har i den forbindelse allerede kontaktede Rikke, da jeg er sikker på at hun kan finde et godt fast job til mig, eller et længerevarende vikarjob. Så jeg ser frem til at vi sammen finder det helt rigtige til mig. Igen :-)

Den 12. november 2010



Heidi Appelby Hansen,
Laborant MED Blodprøvekursus

 

LabVikar 478:

I forbindelse med et interessant stillingsopslag blev jeg opmærksom på Labvikar. Jeg kunne svagt erindre at have læst/hørt om Rikke Merton og Labvikar i de lokale medier, men havde ikke forbundet vikarbureauet med Bioanalytikere og Bioanalytikerjobs. Men her blev jeg så klogere!

Rikke Merton har mange forskellige faggrupper i sin stald – bl.a.. Bioanalytikere. Rikke arbejder professionelt og der finder altid et personligt møde sted mellem vikaren og Rikke, hvor begge parter ser hinanden an, inden vikaren optages i Labvikar. I mødet med Rikke oplevede jeg en glad og seriøst arbejdende direktør, som var åben og ærlig og som havde 100 % styr på tingene.

I forbindelse med vikarjobs hos Rikke oplevede jeg igen en ihærdighed og et gå-på-mod, som kun kan smitte og glæde. Rikke er generelt kreativt tænkende og har fokus på både vikarens og kundens behov og brænder for Labvikar. En god og dygtig direktør i et voksende vikarbureau.

Den 11. oktober 2010

LabVikar ID 478, Bioanalytiker
 

LabVikar 772:

Jeg har lært Rikke Merton at kende på et spændende kursus om personligt lederskab i efteråret 2010.

Rikke har på kort tid gjort et meget positivt indtryk på mig, idet hun udstråler oprigtig interesse for sine medmennesker, hun udstråler et energiniveau helt ud over det sædvanlige, hun er særdeles kreativ og iværksættende men samtidig grundig, og hun arbejder for og formår at skabe bemærkelsesværdige resultater.

Dette er indtryk jeg har fået via den ubetinget positive dialog, jeg har haft med hende både på kurset og efterfølgende i forbindelse med, at jeg er blevet kandidat i LabVikars emnebank. Rikke har allerede gjort en stor indsats for mig i relation til at formidle mig job indenfor det for mig rette område.

Med den ildhu Rikke lægger for dagen, skal det ikke undre mig, at det i allernærmeste fremtid lykkedes for hende at få etableret et udbytterigt samarbejde mellem mig og en attraktiv kommende arbejdsgiver. Derfor vil jeg allerede nu takke Rikke for hendes flotte indsats, ligesom jeg gerne vil udtrykke, at LabVikars koncept virker professionelt og tiltalende.

Jeg kan varmt anbefale Rikke og hendes firma LabVikar ApS både overfor virksomheder og kandidater, som garanteret vil få en seriøs behandling.

Odense, den 4. oktober 2010

Bjarne Skriver, Ingeniør

 

LabVikar 616:

Da jeg første gang stødte på Labvikar, var i marts 2010, Labvikar havde en stillingsannonce, lige noget for mig. Deltid, geografisk perfekt og så passede stillingsbeskrivelsen lige med det jeg havde lavet tidligere. Jeg ringede straks for at få nogle flere oplysninger. Det jeg mødte var en meget imødekommende og venlig Rikke som svarede på de spørgsmål jeg havde. Vi fik en snak om hvad jeg havde lavet og der blev straks aftalt et møde ugen efter.

Samtalen hos Rikke var meget behagelig, jeg vil beskrive Rikke som imødekommende, frisk, forstående, professionel og så kan hun hurtig afgøre om personen hun sidder over for passer ind i den virksomhed hun skal finde en kandidat til.
Efter samtalen hos Labvikar skulle jeg møde arbejdspladsen, her var jeg til samtale én gang og fik jobbet med start 1. maj 2010. Tak til Rikke.

Juli 2010



Ulla Linaa Libak, Kemotekniker
LabVikar ID 616

 

LabVikar 603:

Jeg er tilknyttet LabVikar siden april måned. Min erfaring med Labvikar er udelukkende positiv. Mit første indtryk af Rikke til min samtale, at her kunne en person sætte de rette ord for mig.

Jeg føler at her et vikarbureau, som har en professionel indstilling, samt menneskeligt til mig som person. Håber at der via Labvikar kommer job, for det vil være dejligt at kunne yde til Danske samfund igennem arbejdet og for Labvikar.

Ballerup, den 20. juli 2010



Nan Jiang, Ph.D i Fysisk kemi
LabVikar ID 603
 
LabVikar 419:

Hvordan beskriver det bedste vikarbureau for laboranter?

Ganske enkelt: Det bedste vikarbureau for laboranter = LabVikar.

Her bliver der taget ”hånd” om en som medarbejder. Man kan altid få opbakning af Rikke, både når man er ude for uheld eller arbejdsrelaterede problemer. Man får markeds bedste timeløn. Her snakker jeg af erfaring fra mange andre vikarbureauer. Man får pension fra dag 1.

Rikke er aldrig bange for at frigive en vikar til en arbejdsgiver. Hvorimod andre vikarbureauer kræver store summer af arbejdspladsen for at frigive vikaren. Som det tydeligt fremstår, kan jeg kun sige at være vikar i LabVikar er det bedste man kan gøre for sig selv, når man er laborant!

Suzanne Tone Hansen, Laborant
LabVikar ID 419

 

LabVikar 556:

Det er ikke tilfældigt, at man får støtte og hjælp fra LabVikar APS med af finde sin ønske job. Flere fik deres karreer hos Rikke Merton, som jeg har mødt...

Karim Rabie, Laborant og Biolog
LabVikar 556
 

Labvikar 547:

"Jeg fandt ikke Labvikar....Labvikar fandt mig."

Historien om Labvikar og jeg er lidt pudsig. Jeg er uddannet laborant, men har "kun" erfaring indenfor sygehusvæsnet og har arbejdet på forskellige afdelinger på OUH. Ved et tilfælde er det mig der en dag står og skal tage blodprøver på Rikke Merton. Hun kigger på mit navneskilt hvor der står "laborant" og siger :"Hva... nu du er uddannet laborant, hvordan er mulighederne for job så, hvordan er du endt her og hvordan er det med lønnen?" Jeg bliver egentlig lidt paf for det er ikke lige den slags spørgsmål patienter plejer at stille:-) (Men sådan er Rikke) Men vi snakker lidt om det og Rikke nævner hun er i gang med ,at starte et vikarbureau op for laboranter osv. så hvis jeg en dag får brug for det, så skal jeg være velkommen hos Labvikar. Kort tid efter læser jeg om Labvikar og følger Rikke og Labvikars udvikling.

På det tidspunkt har jeg fået et handicappet barn og kan derfor ikke arbejde fuldtid mere, da der er en del hensyn der skal tages i dagligdagen og jeg mister mit job. Jeg er igen inde på Labvikars hjemmeside men får ikke gjort noget ved det og tænker at der alligevel ikke sker noget, det er jo bare et vikarbureau som så mange andre, hvor man står i et kartotek og aldrig kommer ud. Men sådan skulle det ikke være.

Pludselig en dag ligger der en mail fra Labvikar, at jeg gerne må kontakte dem. Det forstod jeg ikke noget af, mit CV lå jo "kun" på www.jobnet.dk. Men Rikke havde læst mit CV derinde og havde lige en stilling til mig. Jeg læste stillingsopslaget og kontaktede Labvikar for, at sige, jeg desværre ikke kunne varetage stillingen, da jeg i forvejen har været så heldig, at have 2 dage om ugen i en lægepraksis. "Det er slet ikke noget problem" siger Rikke, "du tager de dage du kan og kan du for øvrigt starte på mandag?" Det gjorde jeg og jeg har aldrig fortrudt.

Jeg er nu i mit 2. vikariat for Labvikar og jeg oplever og lærer en masse spændende ting og jeg glæder mig hver gang jeg skal på arbejde. Det er helt fantastisk at kunne gå på arbejde med god samvittighed og samtidig kunne passe mit handicappede barn. Labvikar er bestemt ikke et vikarbureau som andre og Rikke er helt fantastisk. Hun går meget op i sine kandidater og om de kommer de rigtige steder hen, bliver behandlet godt og trives der hvor de er. Rikke Merton gør sit fodarbejde til punkt og prikke både for kandidater og kunder. Hun tager så vidt muligt ud og besøger kandidaterne hos kunden og vil altid gerne lige have en tilbagemelding når man har været af sted.

Så 1000 tak Rikke, fordi du er som du er, og tak fordi du har stablet Labvikar på benene.
Glæder mig til et godt og langt samarbejde.



Pernille Spangenberg, Laborant
Labvikar ID 547
 

LabVikar 522:

Da jeg første gang kontaktede LabVikar, fik jeg en varm modtagelse. Det var også vigtigt for mig, at der var styr over tingene, og det er der. Efter mit første møde stod jeg bagefter med en følelse af, at jeg var velkommen som person og ikke endnu en kunde. Jeg har ikke været i vikariat hos LabVikar, men der bliver taget hånd om én, man bliver ikke glemt i bunken. Jeg blev meget hurtig meldt på blodprøvetagningskursus, det har senere givet mig et fuldtids arbejde.

Så inderlig tak til LabVikar.

Hilsen Maria Nielsen, Laborant med Blodprøvekursus
LabVikar ID 522
 

LabVikar 429:

Det var midt i maj måned, da jeg fik en invitation fra LabVikar til en samtale. Samtalen foregik i en hyggelig atmosfære. Rikke stillede også de rigtige spørgsmål, både hvad det faglige og det personlige angik. Derfor kunne jeg godt genkende mig i profilen, som hun skrev efter vores samtale. Det er i mine øjne en god ide, at have en profil ved siden af sit CV. Sommetider lykkes det bare ikke, at beskrive sig selv med de rette ord. Således at der beskrives ens erfaringer og kundskaber, uden at det bliver over- eller underdrevet. Jeg vil gerne takke Rikke, fordi hun har virkelig sat fokus på mine faglige kompetencer. Nu står den på hjemmesiden, så jeg kan håbe på, at profilen bliver læst af fagfolk, som har brug for mine erfaringer og kunne tænke sig, at prøve dem.





 



Beate Mueller, Kemiker
LabVikar ID 429


LabVikar 637:

Jeg havde kun været tilknyttet LabVikar i meget kort tid, inden jeg fik tilbudt et vikar job.
Det hele gik meget hurtigt, og Rikke var rigtig god til at få hurtig styr på tingene.
Rikke var også rigtig god til at spørge til hvordan det gik på vikariatet, og om man trives.
Syntes det var utrolig dejligt, at hun fulgte op på hvordan man havde det på stedet. Og hun gjorde det klart for en, at man endelig skulle sige til, hvis man ikke havde det godt på stedet.
Jeg har kun positive ting at sige om LabVikar, og vil varmt anbefale det til andre.

Esbjerg den 18. juni 2010

LabVikar ID 637,
Laborant
 

LabVikar 44:

Min erfaring med Labvikar er udelukkende positiv. Efter at være skrevet op i deres kandidatregister i 2008, har jeg løbende modtaget relevante stillingsopslag inde for mit arbejdsområde. I efteråret 2009 søgte de akut en laborant til et vikariat hos Vejteknisk Institut i  Fløng og jeg henvendte mig med en begrundet interesse for stillingen. Allerede i løbet af to uger havde jeg været til jobsamtale og underskrevet en kontrakt. Grundet gensidig tilfredshed fra arbejdsgiver og jeg har dette udviklet sig til en fastansættelse.
Labvikar er et yderst professionelt vikarbureau og Rikke er aldrig længere end et opkald væk. Jeg kan på det varmeste anbefale Labvikar til andre laboranter uanset hvor de bor i landet eller hvor mange års joberfaring de har. Der er ingen forpligtigelser ved at være skrevet op i deres kandidatregister og det åbner op for et utal af nye jobmuligheder. Jeg kan takke Labvikar for, at jeg i dag er i den stilling der opfylder alle mine behov.

Med venlig hilsen

Peter Larsen, Laborant ved Vejteknisk Institut
LabVikar ID 44

 

LabVikar 458:

Jeg er tilknyttet LabVikar og var sidste år 1½ måned i Grønland. Jeg så stillingen på hjemmesiden og kontaktede LabVikar som var meget søde og hjælpsomme. Der gik lidt tid inden jeg fik alt på plads derhjemme, men Rikke var meget tålmodig og jeg fik mulighed for at få det hele på plads og kunne endelig tage af sted i oktober. Det var en kæmpe oplevelse, som jeg aldrig vil glemme. Hospitalssystemet i Grønland er meget anderledes end i Danmark og det var et meget lærerigt ophold for mig. Naturen er så smuk som ingen andre steder jeg har oplevet og når jeg havde fri fik jeg mulighed for at sejle rundt mellem isbjergene, køre i hundeslæde og i det hele taget lærer grønlænderne at kende som de søde og glade mennesker de er. Alt fungerede som det skulle med rejse, bolig, arbejde og løn, så jeg har været rigtig glad for samarbejdet med LabVikar og den fantastiske oplevelse jeg fik gennem dem. Så stor tak til Rikke og held & lykke med LabVikar. Jeg håber at der bliver mulighed for et samarbejde igen :-)

Med venlig hilsen

Christina Elm Andersen, Bioanalytiker
LabVikar ID 458
 

LabVikar 281:

Det er med gode minder at berette om for hende. Jeg kan varmt anbefale LabVikar som udbyder af interessante længerevarende vikariater med laboratoriearbejde, teknik, produktion, salg og service hos virksomheder i den kemiske, farmaceutiske og bioteknologiske branche. Og hun kan desuden tilbyde vikararbejde i et bredt geografisk område Rikke Merton og hendes formidable vikarbureau LabVikar i den tid at jeg har udført vikararbejde, både i Jylland og på Fyn og Sjælland, dog har hun flest kunder vest for Storebælt

Rikke er en god og sød arbejdsgiver, hun giver sig tid til en god personlig service i sær overfor sine vikarer. Hun holder ikke tilbage med at rose sin vikarer, når man udfører sit arbejde godt, hvilket jeg selvfølgelig er glad for . Man kan regne med at få støtte og opmuntring fra hende, så man bliver endnu mere motiveret og glad for at arbejde for hende. Rikke er i øvrigt altid til at få fat på via telefon eller e-mail, og svarer hun ikke med det samme, så glemmer hun ikke at svare senere.

Det er desuden mit indtryk, at Rikke gør hvad hun kan for at finde vikararbejde til sine vikarer i sær de mest ihærdige og aktivt søgende af dem. Jeg har med tak fået tilbudt et interessant laboratorie-vikariat hos Uno-X Energi, uden at jeg først sendte en ansøgning, men jeg blev bare ringet op. Desuden gør hun også gerne den tjeneste at skrive anbefalende udtalelsesbreve af sine vikarer, og disse kan læses på LabVikars hjemmeside. Udtalelsesbrev af mig, har jeg specielt været glad for at kunne bruge som reference i min videre jobsøgning.

Som forretning, synes jeg at LabVikar virker til at være skruet godt sammen, man kan være bl.a. være sikker på at få sin løn udbetalt til tiden. Rikke tilbyder også alskens cool merchandise med sit LabVikar logo på, bl.a. T-shirts og stofposer. Jeg blev positivt overrasket af hendes julegave sidste år, hvor hun også vedlagde et personligt takkekort for samarbejdet det forgangne år.

Med venlig hilsen

Jonas Andreasen, Procesteknolog
Labvikar ID 281
 

LabVikar 830:

LabVikar ApS er et seriøst rekrutteringsbureau. Dette indtryk fik jeg, da jeg kom til personale samtale med en konsulent i deres kontor for 2 år siden. Konsulenten stillede nogle relevante spørgsmål til mig, hvilket viste at hun var en erfaren konsulent.

For nylig har jeg fået min levnedsbeskrivelse lagt på LabVikar hjemmeside. For at skrive den har Rikke Merton, direktør af LabVikar ApS, brugt forskellige referencer, både skriftlige og mundtlige, på mig fra mine tidligere arbejdspladser samt LabVikars konsulents udtalelserne på mig. Min levnedsbeskrivelse afspejler derfor præcist både mine faglige og personlige kompetencer. Dette er ikke kun godt for mig, men også for LabVikars kunde, hvis de en dag har brug for en ansat som mig.

Jeg vil gerne takke Rikke Merton for dette arbejde og jeg ønsker LabVikar ApS held og lykke fremover.

Odense, den 15. juni 2010

LabVikar ID 830, Cand.scient. i molekylær- og cellebiologi
 

LabVikar 3:

Da jeg havde et ret skarpt ønske om min næste arbejdsplads, fik jeg LabVikar til at hjælpe mig. Jeg ville arbejde på deltid, det skulle være et interessant job og det skule helst ligge en spytklat fra mit hjem. Der gik under to måneder før jeg blev rekrutteret til mit drømmejob…. Og flere år efter havde / har jeg stadig kontakt med dem og får fødselsdagshilsner mv. Sejt af LabVikar ApS

Katja Tvergaard, Laborant
LabVikar ID 3