Kursus i rendyrket
blodprøvetagning

KURSUS I RENDYRKET BLODPRØVETAGNING 24. OG 25. APRIL 2021

kl. 9.00-15.00 i Odense – med forbehold i henhold til den aktuelle sundhedssituation.

Kurset strækker sig over 2 dage fra 9.00 til 15.00 – med udfordringer og kyndig undervisning i højt tempo. 

Sammen med Bioanalytikerunderviser, Ulla Jane Jensen, der har over 20 års praktisk erfaring fra hospitals-verdenen, skal LabVikars kandidater igennem 2 dages Blodprøvekursus med såvel teori som praksis.

Målgruppen for kurset i blodprøvetagning er alle faggrupper, der har behov for opkvalificering inden for området. Specielt henvender kurset sig til social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, industrilaboranter og forskere.

Ved at deltage i kurset opnår du kompetence til at tage blodprøver – mens en læge skal delegere opgaven, for at du må foretage en blodprøve ude i det civile. Du får naturligvis bevis på at du må tage blodprøver.

Der bliver også tid til introduktion af diverse tests, som f.eks blodtypetest, kolesteroltest og allergitest. Nikotintest og narkotest er også at finde i udvalget af tests. Måling af blodtryk, puls, blodsukker etc. hører ligeledes med til den mere “hyggelige” del af kurset.

Vi lægger stor vægt på, at der er et højt fagligt niveau og god læring. Der indgår derfor en god del praktiske øvelser i kurset, hvor du helst skal være indstillet på selv at lægge årer til. Hvis du ikke ønsker det, er der selvfølgelig mulighed for at sige fra.

Deltagerne er typisk social- og sundhedsassistenter, sygeplejeelever, sygeplejersker, forskere og industrilaboranter. Vi kommer igennem rigtigt mange emner på kort tid – med særligt fokus på det praktiske. Lige fra gummiarm og til rigtigt levende mennesker.


Utensilier, anatomi og fysiologi, blodprøvetagningsteknikker, hygiejne, etik, håndtering af blodprøver, administration, kommunikation (rollespil), sikkerhed mv. er også nogle af de emner vi skal igennem – så det er vigtigt at møde frisk og veludhvilet op når vi går igang.

Mht. betaling får mange kursister dækket udgiften af deres JobCenter – men vi har også hørt at enkelte fagforeninger støtter. Prøv at forhør dig lidt rundt omkring. Det kan også være at din arbejdsgiver vil betale. Ring gerne hertil og få en snak om betalingen.

Læs evt. bøgerne ”Blodprøver” fra Gyldendals Bogklubber (Peter Fahny og Troels B. Knudsen) samt bogen ”Blodprøvetagning” Af Astrid-Mette Husøy før du tager på LabVikars berømte kursus i Blodprøvetagning. Det er dog ikke noget krav med forberedelse til kurset!

Nærmere instrukser omkring kurset kommer så snart sundhedsmyndighederne har svaret på vores henvendelse omkring hvad vi må og ikke må. Sammen med praktiske informationer omkring sted, forplejning etc. Dette sendes direkte til de tilmeldte samt opslås hér på hjemmesiden.