Nu har julefreden sænket sig over det ganske danske land, og Team LabVikar vil benytte lejligheden til at ønske Jer alle en rigtig god og glædelig jul. 

2022 blev et spændende og udfordrende år, som har budt på mange nye projekter.

Vi har sågar måttet udvide teamet bag LabVikar med nye og dygtige medarbejdere, som hver dag er med til at gøre vores arbejdsplads til et fantastisk sted at være.  

Vi har nu ekspederet de måske sidste ordrer for i år, og vores team af medarbejdere har knoklet for at nå det hele. Men bare rolig, vi holder ikke ferie. Vi er klar til nye opgaver allerede på tirsdag. 

LabVikar fyldte 16 år i år, og vi vækster stadig med spændende nye projekter – og vi har flere opgaver på tegnebrættet for 2023, som vi glæder os til at komme i gang med. 

Glade og tilfredse kunder og kandidater er vores mål og med alle de positive tilbagemeldinger og anbefalinger vi får fra jer alle, så bliver vi ekstra glade og bestyrkede i troen på, at det vi gør og måden vi gør det på, det har værdi.  

En stor tak til vores trofaste kandidater, kunder, netværk, venner af huset og ikke mindst hele teamet bag LabVikar. 

Vi ønsker alle en glædelig jul. 

De juleligste hilsner fra LabVikar ApS