I pinsen er der tradition for pinsefrokost. Nogle bryggerier fremstiller endda en særlig pinsebryg til højtiden. Mange danskere forbinder pinse med at “se pinsesolen danse”. Det kan man gøre ved enten at stå meget tidligt op – eller lade være med at gå i seng, men danse og feste igennem hele natten. En gammel tradition foreskriver, at man pinsemorgen skulle gå ud af sit hus og feje ind mod døren, da man så ville samle lykke til huset resten af året. Og det kan da ikke skade at gøre det – for en sikkerheds skyld. Vel 🙂
Pinse er en kristen højtid og en af forårets mange helligdage. Pinse falder efter både påske, hvor Jesus blev korsfæstet, døde og genopstod, og efter Kristi himmelfart, hvor han steg til himmels. Inden Jesus steg til himmels ved Kristi himmelfart lovede han sine disciple, at Helligånden ville komme for at døbe dem og give dem kraft til at forkynde det kristne budskab, og det er Helligåndens komme, kristne fejrer ved pinse. Uanset hvad og hvordan, vil Team LabVikar ihvertfald ønske en rigtig god weekend og pinse.