BESAT: Chemical technician til Material Handling på Fyn

Ansøgningsfrist

Firmanavn

Kontakt person

Telefon

Mail

Laborant / kemiker eller lign.

BESAT: Vi søger en kemisk laborant eller lignende, til en ikke helt almindelig laborantopgave hos vores kunde på Fyn. Det er en stilling på fuld tid, hvor det meste arbejde (80%) foregår udendørs eller i store haller. Titlen hos vores kunde bliver ”Chemical technician” i afsnittet: Material Handling. Du kommer til at indgå i et team af erfarne kollegaer, hvor uformel tone, nysgerrige spørgsmål, engagement og ansvar vægtes højt.

Der er tale om en stilling på fuld tid (37 timer om ugen) med arbejdstider som følger:

Mandag til torsdag fra ca. 0645-1500

Fredag fra 0700-1300

LabVikars kunde har et stort fokus på deres arbejdsmiljø, medarbejdernes sikkerhed og medarbejder-udvikling. De tilbyder desuden gode kantineforhold (madordning), adgang til træningsfaciliteter samt mulighed for interne fysioterapeutiske behandlinger. Om du er Laborant, Kemiker eller Kemiingeniør går vi ikke så højt op i – stillingen er nomineret til værende en laborantstilling, men hos LabVikar går vi, som bekendt, mere op i kvalifikationer end i titler. 

LabVikars kunde er en specialiseret virksomhed med årtiers erfaring i at fjerne farlige stoffer fra kompli­ceret og farligt affald, så det er muligt at genan­vende værdi­fulde materialer og fremme cirkulær økonomi. Virksomheden hjælper deres kunder med at få afklaret alle spørgsmål og løst alle opgaver, i forhold til korrekt affaldshåndtering,  effektivt og sikkert for både mennesker og miljø.

Som Chemical technician vil du være en del af den daglige drift ved inspicering og vurdering af det indkommende affald. Du skal supportere og sikre at affaldet behandles på forsvarlig vis. Formel uddannelse i/viden om kemi er en forudsætning – men da der er tale om en meget specialiseret virksomhed, vil der naturligvis være sidemandsoplæring.

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå i:

  • Inspektion, sortering og håndtering af indkommet affald
  • At sørge for at affaldet kommer til de rigtige behandlingsanlæg
  • Tilbagemelding til virksomhedens Kundeservice.
  • It registrering og øvrigt administrativt arbejde

Herudover vil der også være opgaver inden for følgende:

  • Opsamling af information omkring behandlingsveje og optimering
  • Udvikling og vedligehold af sikkerheds- og procesbeskrivelser i virksomhedens kvalitetssikringssystem.
  • Være behjælpelig med stort og småt.

Som Chemical Technician forestiller LabVikars kunde sig, at du har følgende kvalifikationer og kompetencer:

  • Du går forrest, når det gælder sikkerhed og miljø på alle områder.
  • At du har en uddannelse som laborant med flair for kemi eller en lignende uddannelse
  • Du er ansvarsbevidst, kan arbejde selvstændigt og systematisk.
  • Du har gode samarbejds- og kommunikative evner.
  • Du bevarer overblikket, selv når det går stærkt.
  • Du er habil it-bruger
  • Du er robust og har god fysik, da en del af arbejdet foregår i åbne haller
  • Erfaring med håndtering af farligt affald er en fordel, men ikke et krav

Synes du at det kunne være spændende at arbejde indenfor affaldsområdet med visuel vurdering og beskrivelse i forhold til ovenstående beskrivelse – så skynd dig at sende en mail til katja@labvikar.dk med emnet: Chemical technician til Fyn. 

Du skal kunne starte hurtigt – og allerhelst med det samme. Der er tale om et vikariat med henblik på fastansættelse. 

HUSK at tjekke om du nu også er fuldt registreret hos LabVikar https://www.labvikar.dk/tjekliste/ så vi ikke skal til at rykke dig for formalia – og HUSK at beskrive dine forcer for stillingen, når du sender mailen.

LabVikar ApS
Avernakøvænget 4
5000 Odense C