BESAT: Fysiske tests på fuld tid i minimum ½ år – med start hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist

Firmanavn

Kontakt person

Telefon

Mail

BESAT: Fysiske tests på fuld tid i minimum ½ år – med start hurtigst muligt.

LabVikars kunde, der er beliggende på Fyn ved Storebælt og er direkte forbundet med Sjælland via Storebæltsforbindelsen, søger en LabVikar-kandidat (helst Laboratorietekniker) hurtigst muligt til arbejde på fuld tid og minimum ½ år frem. Rette kandidat har erfaring fra laboratorium med forskellige test-typer. Gerne fysiske tests.

Kunden er en produktionsvirksomhed i industrien, hvor laboratoriet er en del af QC-funktionen. Laboratoriet er småt og med få ansatte, så man vil få stor indflydelse på prioriteringer og daglig arbejdsgang. Der vil være kontakt med kolleger fra andre afdelinger, herunder produktionen. Rette medarbejder behersker dansk i såvel skrift som i tale.

Kunderne hos LabVikars kunde er som oftest industrikunder, så der er større muligheder for at påvirke, tilpasse og ændre processer, end hvis man fx er ansat inden for medico- og fødevareområdet, hvor mere er baseret på standarder. Det er derfor vigtigt at kunne prioritere og vurdere opgaverne selvstændigt, og trives med at tage ansvar for de valg man træffer.

Kundens foretrukne kandidat har flair for IT-systemer, en grundlæggende viden om god laboratoriedrift, erfaring med jævnlig kalibrering af udstyr – og er desuden selvstændig samt lærenem, da udvalgte ansøger bliver den eneste uddannede Laborant / Laboratorietekniker i afdelingen. Viden om testmetoder og kvalitetsparametre findes i øvrige dele af organisationen, så man skal motiveres af, og være i stand til, selv at opsøge ny viden og implementere dette i sit arbejde.

De primære drifts opgaver er test af folier og COA’er til eksisterende kunder, test af prøveordrer til nye kunder og indgangstest af råvarer. Q-afdelingen består af hhv. Q-chef, Q-tekniker, Laborant / Laboratorietekniker og en deltids/studie-medarbejder.

LabVikars kunde har ordnede forhold hvorfor der er pension, fritvalgstillæg mv. inkluderet i lønnen. Kunden opererer i øvrigt med funktionsløn, motionstilskud og sundhedssikring via pensionsordning ved fastansættelse. Pauser er egenbetalt – og har denne opgave din interesse skal du reflektere med et kort oprids af dine forcer for opgaven og sørge for at alt er på plads under din profil i databasen.

Hvis dette har fanget din interesse, skal du skynde dig at sende de afgørende linjer til kunde@labvikar.dk, med emnet ” Fysiske tests” – så vi kan flette dem ind i en anonym levnedsbeskrivelse til vores kunde. De linjer skal naturligvis handle om dine færdigheder indenfor fysiske tests og det der ellers står beskrevet omkring det faglige i opgaven 😉 Dine egne ord øger dine chancer for at blive valgt hos kunden.