BESAT: Medarbejder til “alternativt” analysearbejde indenfor professionelle løsninger til desinfektion på Fyn.

Ansøgningsfrist

Firmanavn

Kontakt person

Telefon

Mail

Medarbejder til “alternativt” analysearbejde

Et sted mellem Odense og Faaborg, indenfor kommunegrænserne af Faaborg-Midtfyn Kommune, hører LabVikars kunde til. I hvert fald deres danske afdeling. Men selvom Fyn er et lille sted er LabVikars kunde en af verdens mest innovative producenter af professionelle løsninger til desinfektion. De har kunder på hospitaler, laboratorier, restauranter samt i medicinal- og fødevareindustrien verden over, som de forsyner med desinficerende vaskemaskiner til laboratorier, vaskeanlæg til fødevare- og medicinalindustrien etc.

Den person vi søger til vores kunde, er analytisk anlagt og har gode samarbejdsevner samt trives med fleksible arbejdstider. Det skal understreges, at opgaven kræver stor selvstændighed og evnen til selv at sætte sig ind i stof, hvor rapportering oftest foregår på engelsk. Der er tale om arbejde med ISO 15883 vasketests og rapportering for R&D på desinfektionsmaskiner, hvortil hører valideringer og rapportering i valideringsafdelingen (Under Service) samt test af komponenters kemiresistens internt.

Generelle laboratorieopgaver, herunder indkøb af materialer, administration af kalibrering osv. er også en naturlig del af jobbet – og vasketests for kunder med tilhørende rapportering er en del af hverdagen. De tests som laves i virksomheden skal også laves ude på hospitalerne i forbindelse med validering af instrumentvaskere. Rette ansøger må være indstillet på at tage ud og medvirke til valideringer på danske hospitaler samt at hjælpe med rapportering af validering for virksomhedens valideringsteknikere.

Har du lyst til og mod på denne opgave – som absolut kræver, at du har lyst til at sætte dig ind i helt nyt stof fra bunden, ved selvstudie, og derpå indarbejde dine egne rutiner – så send os en mail til kunde@labvikar mærket “Medarbejder til “alternativt” analysearbejde”

Husk at sørge for at blive oprettet i vores vikardatabase, hvis du gerne vil i betragtning til denne stilling.

Der er tale om en fuldtidsstilling med store muligheder for at sætte dit eget aftryk på opgaven – og med henblik på fastansættelse, om alt går vel. Du er helt klart kvik, er velbevandret i engelsk & skriftlig rapportering samt trives med noget “alternativt” analysearbejde.

Er det dig vores kunde søger? Så skynd dig at skrive til kunde@labvikar.dk 

Mvh. team LabVikar.

LabVikar ApS
Avernakøvænget 4
5000 Odense C