LabVikars kunde, lidt nord for Aalborg, søger hurtigst muligt en Laborant til at udføre mikrobiologiske analyser på fuld tid – med mulighed for flexibel arbejdstid mellem kl. 7 og 17, svarende til i gennemsnit 7,4 timer om dagen.
Har du øje for detaljen og fokus på kvalitet, så er du måske deres nye vikar i mikrobiologi. Opgavens varighed er endnu uvis, da den er foranlediget af såvel vækst i virksomheden som sygemelding på laboratoriet.
Dine primære arbejdsopgaver
· Fremstilling af substrater
· Forberede og udføre prøver til mikrobiologisk analyse
· Aflæsning af analyseresultater
· Rapportering af færdigbehandlede analyseresultater
· PCR
Du skal indgå i et team bestående af 5 personer og være glad for at udføre mikrobiologiske analyser på PCR samt udpladning.
Der vil være lørdagsarbejde en gang om måneden.
Du skal være i stand til at holde mange bolde i luften og samtidig kunne bevare overblikket samt have sans for struktur og systematik.
Andre afdelinger er afhængige af dit arbejde, det er derfor vigtigt, at du er grundig og forstår at samarbejde.
Du er positiv, har god energi og lyst til at blive en del af et team. Du er stabil. Du er kvalitets- og ansvarsbevidst.
Hvis dette har fanget din interesse, skal du skynde dig at sende de afgørende linjer til kunde@labvikar.dk, med emnet ”Mikrobio lab Nørresundby” – så vi kan flette dem ind i en anonym levnedsbeskrivelse til vores kunde.
Og de linjer skal naturligvis handle om dine mikrobiologiske færdigheder med fokus på PCR samt udpladning – og det der ellers står beskrevet omkring det faglige i opgaven 😉
Vi melder opgaven besat på hjemmesiden, så snart vores kunde har fundet den rette medarbejder.
BEMÆRK at din registrering hos LabVikar ApS skal være komplet (se evt. Tjeklisten på vores hjemmeside) for at komme i betragtning til vores opgaver.
De bedste hilsner fra Team LabVikar
Beskrivelse af LabVikars kunde
De udtager og analyserer faste og flydende prøver. Desuden vejleder de DERES kunder om de aktuelle miljøkrav – og giver en samlet vurdering af analyseresultaterne. Alle arbejds- og ledelsesopgaver varetages af folk med mange års erfaring, og i det daglige lægges der stor vægt på en tæt og direkte kundekontakt, så de hele tiden ved, hvilke krav og ønsker kunderne har til dem. Deres mål er at kunne levere akkrediterede og pålidelige analyseresultater hurtigt og til konkurrencedygtige priser. De har i dag 18 biler, som sørger for prøveudtagning i hele Danmark. Virksomheden er akkrediteret af DANAK.
LabVikar ApS
Avernakøvænget 4
5000 Odense C
Avernakøvænget 4
5000 Odense C
Telefon: +45 50 70 19 72
Email: kunde@labvikar.dk
CVR-nr. 31 48 49 60