Der var linet op til succes:
I slutningen af 2020 kørte vi LabVikar ApS i position til endnu et løft – med kontorrobotter, tidsregistreringsoptimering, markedsføringsplan og alting.
Vi glædede os til 2021, og fremtiden generelt, med et meget mere professionelt islæt og langt mere brugervenlige arbejdsgange end hidtil. For os selv, for vores kunder og for vores kandidater.
Den komplette IT sikkerhed og support:
De senere år har LabVikar ApS betalt sig fra mange ting ved professionelle firmaer. Således også sikkerhed og back up ved et firma der lover sine kunder online tryghed.
Da alle vores planer for fremtiden så småt begyndte at falde i hak i december 2020, kontaktede vi vores sikkerheds- og backup firma. Bare lige for at høre, om alt nu også var som det skulle være.
Intet var som det skulle være:
En fejlindstilling hos backup-udbyderen gjorde, at der slet ikke blev taget back-up – hvilket de først blev opmærksomme på da vi ringede.
I kampens hede, gennem hele december, skete der så mange fejl oveni, at LabVikar ApS pludseligt var væk.
Alt forsvandt i bidder dag for dag:
For hver gang vi gik online sammen med firmaet, forsvandt flere og flere ting fra vores forretning ud i den blå luft – og vi kæmpede. Hverdage, weekenddage, og endda også den 24/12 samt 31/12, for at komme i mål. Men det blev værre og værre.
Mails belv væk, kontakter blev væk, kalendere blev væk, skrivebordet blev væk, kontrakter blev væk… og firmaet med den komplette IT sikkerhed og support, som vi har beyttet i flere år, var nær blevet slutningen på LabVikars 14 års historie.
Vi fik heldigvis fat i en IT-mand, der har ”det sorte bælte” i IT:
Vendelbo-Toft har arbejdet nat og dag på LabVikars genopstandelse siden årsskiftet – og vi begynder, så småt, at nærme os noget der ligner en normal hverdag.
Peter Toft fra Vendelbo-Toft IT vil, i samarbejde med Søren Thomsen fra Uniprint, sørge for at IT ikke bliver LabVikar ApS’ udfordring fremover. Hverken hardwaremæssigt eller softwaremæssigt.
Nu ser vi fremad mod vækst og succes:
LabVikar ApS har været bundet på hænder og fødder i denne proces, og har på ingen måde fremstået som det top-professionelle bureau som vi i virkeligheden er. Men vi har været kreative og gjort alt det vi kunne.
Nu melder vi det ud, og håber på forståelse for, hvorfor vores processer har været langsommere end man er vant til, som kunde og kandidat hos os.