20 år med netværk, forbindelser, gode historier og et par kopper kaffe mere end gennemsnittet, fortjener egentlig en ordentlig fejring.
Men sandheden er, at historien om LabVikar begyndte længe før CVR-nummeret kom på plads. LabVikars ejer blev nemlig uddannet laborant tilbage i 90’erne og har siden haft fingrene i både medicinalforskning, fødevareudvikling og miljøanalyser. Kort sagt: Der er blevet pipetteret, analyseret og udviklet i årtier.
Den 1. juni 2006 fik LabVikar officielt sit CVR-nummer. Det betyder, at vi nu kan fejre 20 år som virksomhed. Men lige i dag overlader vi flagstængerne til Kongehuset og lader dem få lidt af rampelyset. Til gengæld fejrer vi os selv på fredag, når vi inviterer kunder, kandidater, samarbejdspartnere, venner og familie til reception på Restaurant Restaurant Nordatlanten. Vi glæder os til at møde både velkendte ansigter og dem, der måske kun kender os fra en travl telefonopringning eller en hurtig mail. Da Kongeparrets sommertogt lagde til kaj i Odense i morges, valgte vi i al beskedenhed at flytte vores egen royale fejring til Grundlovsdag. Man skal jo kende sin plads i hierarkiet.
Idet H.M. Kong Frederik X er protektor for Nordatlantisk Hus, kan man vel næsten kalde receptionen kongeligt godkendt. Om ikke andet lyder det flot. Som ekstra festligt indslag kommer Frank & Jonas som med stor spilleglæde, charme og god stemning vil sørge for, at ingen behøver stå alene med deres pindemadder. Så et stort hip hip hurra for LabVikar, de første 20 år og alle de mennesker, der har været med på rejsen. Vi glæder os til at se jer på fredag. Tilmelding: https://billetfix.dk/e/labvikars-20-ars-fdselsdag/
I denne dagens anledning får alle vikarer, som opretter sig i dag 1. juni 2026 inden midnat, gratis medlemsskab i et år. Opret dig her: https://www.labvikar.dk/bliv-labvikar/
Festlige hilsner
Team LabVikar